12. maj 2021
Tilbage i 2016 blev »Fontæne« hentet af skulpturparkens folk, da der ikke længere var plads til det forand Værløse rådhus. Nu fem år senere er springvandet ved at blive monteret ved indgangen til den Allerød Tennisklubs nye hal. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Tilbage i 2016 blev »Fontæne« hentet af skulpturparkens folk, da der ikke længere var plads til det forand Værløse rådhus. Nu fem år senere er springvandet ved at blive monteret ved indgangen til den Allerød Tennisklubs nye hal. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Reddet fra lossepladsen: Skal kaste glans over sæsonstart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reddet fra lossepladsen: Skal kaste glans over sæsonstart
Allerød - 13. april 2021 kl. 06:22

Af Anne-Mette Rasmussen
Når Allerød Tennisklub efter planen skyder sæsonen i gang med den traditionsrige standerhejsning lørdag den 24. april, er det håbet, at det kan ske med vandet rislende igennem det nyeste kunstværk i Skulpturpark Allerøds samling.

»Fontæne« hedder springvandet, som skulpturparken reddede fra lossepladsen tilbage i 2016, da den skulle vige pladsen til fordel for en udvidelse af Værløse Rådhus, hvor den dengang stod.

- Vi fik tilbudt kunstværket imod, at vi selv hentede det. Det gjorde vi med en stor kranbil en bidende kold februardag i 2016, hvor fontænen blev afmonteret og kørt til skulpturparken i Allerød, fortæller Jørgen Warberg, der er formand for Skulpturparken Allerød.

Lige siden har fontænen ligget foran tennisbanerne skilt i mange dele.

Og først i år er, fem år senere, er der kommet skred i genopførelsen af det rislende kunstværk, fortæller Jørgen Warberg.

- I de seneste måneder er der blevet gravet ud til bassinet tæt ved indgangen til den nye tennishal, hvor fontænen skal stå. Og her efter påske skal et professionelt springvandsfirma i gang med arbejdet med de tekniske installationer som vandtilførsel, rørføring og el-føring. Når det er gjort, skal brolæggerarbejdet ved bassinet laves, og til sidst kan granitblokkene blive hejst på plads, siger han.

Springvandet »Fontæne« består nemlig af fire store granitblokke, der er anbragt på et bassin af chaussésten.

Det er den transsylvansk/israelsk/danske billedhugger Joseph Salamon, der har lavet springvandet, som er fra 1995.

Som det fremgår indledningsvis håber Allerød Tennisklub, der lægger jord til de efterhånden mange skulpturer, Skulpturparken Allerød råder over, at springvandet fra Værløse Rådhus kan stå klar til at springe ved standerhejsningen senere på måneden.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?