27. november 2020
I 38 år har Kirsten Drigsdal haft sin daglige gang i og omkring Lillerød Kirke. Søndag den 8. november holder hun sin sidste prædiken i kirken, når der er afskedsgudstjeneste klokken 10. Foto: Allan Nørregaard
I 38 år har Kirsten Drigsdal haft sin daglige gang i og omkring Lillerød Kirke. Søndag den 8. november holder hun sin sidste prædiken i kirken, når der er afskedsgudstjeneste klokken 10. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær sognepræst vil sige farvel til alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær sognepræst vil sige farvel til alle
Allerød - 01. november 2020 kl. 07:28
Af Anne-Mette Rasmussen

Sognepræst i Lillerød Kirke, Kirsten Drigsdahl, går på pension og holder efter 38 år i kirken sin sidste gudstjeneste søndag den 8. november.

Med en afskedsgudstjeneste klokken 10 og efter følgende reception siger hun farvel til menigheden. På grund af corona-restriktioner må der dog ikke være mere end 80 personer i kirken. Heraf er de 30 særligt inviteret, hvilket kun efterlader 50 pladser til sognebørnene.

Men Kirsten Drigsdahl vil så gerne sige farvel til alle, der har lyst.

- Derfor bliver jeg siddende i kirken om eftermiddagen, når gudstjeneste og reception er slut. Så kan alle dem, der af de praktiske årsager ikke kan være med tidligere på dagen, komme og sige farvel. Det er jo mit ønske at udbringe en hjertelig tak til sognet, der har givet mig så meget godt. Det er på grund af sognebørnene, det har været godt og frugtbart at være her. Derfor vil jeg også gerne sige farvel til de mennesker og familier, jeg har fulgt i årtier, siger Kirsten Drigsdahl, som har døbt masser af børn, der er sønner og døtre af sognebørn, som hun i sin tid selv har konfirmeret.

Til gengæld skal de ikke regne med at se hende igen lige foreløbig, når først afskeden er overstået.

- Når jeg går på pension her, så lukker jeg døren bag mig og kommer her ikke i tre år. Så er jeg væk. Ude af øje, ude af sind. For der kommer en ny præst, og han skal have plads til selv at få vinger. Men jeg holder jo ikke op med at være præst, fordi jeg stopper som sognepræst. Jeg kommer stadig til at lave ting. Bare ikke her, siger hun.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?