25. oktober 2021
Arkivfoto: Thomas Olsen
Arkivfoto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi på overarbejde i Allerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi på overarbejde i Allerød
Allerød - 13. oktober 2021 kl. 13:05
Af Martin Stokkebro Moestrup

Som regel indeholder Nordsjællands Politis døgnrapport ikke mange historier fra Allerød, men døgnrapporten fra den 12.-13. oktober er med fire hændelser undtagelsen, der bekræfter reglen.

Tyveri fra bil

Der blev stjålet makeup og parfume fra en personbil tirsdag mellem klokken 14.42 og 14.48. Tyveriet skete ved, at tyven knuste en rude i bilen, der holdt parkeret på M.D. Madsensvej.

Tasketyv

En 52-årig kvinde fra Allerød fik om eftermiddagen mellem klokken 14.40 og 15.00 tirsdag stjålet sin taske i S-toget mellem Hillerød og Allerød Station. Tasken indeholdt telefon og pung.

Bil brød i brand

På Allerød-delen af Hillerødmotorvejen modtog politiet klokken 16.32 tirsdag en anmeldelse om, at en bil var brudt i brand. Politi og brandvæsen kom til stedet, og der måtte efterfølgende sendes flere patruljevogne for at trafikregulere, da flere bilister foretog ulovlige vendinger, idet strækningen var spærret under brandfolkenes arbejde med at slukke ilden. Der skete ingen personskade i forbindelse med branden.

Hashfund

Politiet visiterede klokken 16.51 tirsdag en 17-årig dreng fra Allerød ved FH-Hallen i Lillerød. Det viste sig, at han var i besiddelse af en mindre mængde hash. Han blev sigtet for at være i besiddelse af hashen, lige som at "de relevante voksne" blev informeret, oplyser politiet.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?