19. maj 2019
Omkring plejecentret etableres rekreative, grønne områder, der skærmer mod Banevang. Fra opholds- og spisestuerne får beboerne adgang til fælles indre gårdhaver. Illustration er fra vindende tilbudsgivers præsentation
Omkring plejecentret etableres rekreative, grønne områder, der skærmer mod Banevang. Fra opholds- og spisestuerne får beboerne adgang til fælles indre gårdhaver. Illustration er fra vindende tilbudsgivers præsentation
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plejecenter på vej til 40 demente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plejecenter på vej til 40 demente
Allerød - 21. september 2018 kl. 20:36
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 2020 er det planen, at Allerød Kommune og Furesø Boligselskab skal indvi det demensplejecenter, byrådet i 2016 besluttede at lade opføre ved siden af det eksisterende Plejecenter Skovvang.

Det er kommunen og boligselskabet, der sammen opfører det nye plejecenter for demente, og nu har man fundet entreprenøren til det kommende projekt. Den vindende entreprenør er STB Byg A/S, der har sammensat et team med Karlsson arkitekter, Vilhelm Lauritzen arkitekter, Ingeniør'ne og Thing & Brandt landskabsarkitekter.

Demensplejecentret kommer til at bestå af 40 demensplejeboliger med tilhørende servicearealer og aktivitetscenter for hjemmeboende borgere med demens.

- Udviklingen viser, at flere og flere ældre får demens, og det skal vi som kommune forholde os til. Derfor glæder det mig, at vi nu er kommet ét stort skridt tættere på at opføre et nyt moderne demensplejecenter. I udbuddet har vi haft fokus på at skabe så trygge rammer som muligt for beboerne. Det har vi blandt andet gjort ved at lægge vægt på hjemlighed, gode lysforhold, overskuelighed og tæt kontakt til udeliv siger formand for Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget Jesper Holdflod Pallesen (S) i en pressemeddelelse.

De 40 boliger er fordelt på fire boliggrupper, hvor beboerne i hver gruppe deler fælles opholds- og spisestue. Boligerne etableres som mindre to-rumsboliger, der fleksibelt kan omdannes til en et-rums bolig efter beboerens behov. Ud over den private bolig, får beboerne via de indbydende fælles opholdsrum mulighed for nærvær, fællesskab og aktivitet med hinanden og med personalet.

Omkring plejecentret etableres rekreative, grønne områder, der skærmer mod Banevang. Fra opholds- og spisestuerne får beboerne adgang til fælles indre gårdhaver.

- Ved at etablere en gårdhave, der er placeret indadtil, sikrer vi, at beboerne har god adgang til udeophold og ikke kan forvilde sig uden for plejecentret, og det er et spørgsmål om tryghed for både borgeren og personalet, siger udvalgsformanden.

Ud over indendørs- og udendørsarealer, der skal være med at understøtte beboernes sikkerhed og trivsel, er der også afsat midler til velfærdsteknologi med samme formål. Det er for eksempel etablering af døgnrytmebelysning og sensorgulve, som giver personalet mulighed for at reagere hurtigt ved eventuelle faldulykker.

Byggeriet går i gang i maj 2019, og det er planlagt, at det nye plejecenter vil være klar til indflytning i maj 2020.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede