22. september 2021
Pankas' svar på påbuddet om at nedbringe lugtgener nåede ikke frem i tide. Virksomheden beder nu kommunen om at udsætte de sidste målinger. 

Arkivfoto: Jan F. Stephan
Pankas' svar på påbuddet om at nedbringe lugtgener nåede ikke frem i tide. Virksomheden beder nu kommunen om at udsætte de sidste målinger. Arkivfoto: Jan F. Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pankas overtræder frist for lugtedokumentation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pankas overtræder frist for lugtedokumentation

Asfaltselskabet i Farremosen beder dog om udsættelse, men brevet landede forkert sted og for sent

Allerød - 04. august 2021 kl. 13:37
Af Jens Berg Thomsen

Den 1. august skulle asfaltfabrikken Pankas have dokumentetet over for Allerød Kommune, at lugtgenerne fra fabrikkens såkaldt diffuse lugtkilder skulle have været reduceret. Pankas' svar er dog først sendt dagen efter, og ifølge forvaltningen i Allerød Kommune har det været sendt til en medarbejder på ferie i første omgang. Derfor har fabrikken overtrådt kravet i påbuddet.

arrow Læs også: Pankas vil have fristen forlænget

I Pankas' svar til Allerød Kommune beder man om en udsættelse og skriver, at resultatet af målingerne har været forsinket, og at man kan have dem klar "i løbet af uge 34".

"Allerød Kommune har den 30. december 2020 meddelt Pankas påbud om at nedbringe lugtgenerne fra virksomhedens diffuse kilder, således at disse ikke giver anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, der er væsentlige for omgivelserne. Påbuddet er ikke påklaget, og det er ikke indbragt for domstolene inden søgsmålsfristen på seks måneder," skriver kommunen blandt andet og fortsætter:

"Som dokumentation for, at der er sket en reduktion af lugtgenerne fra virksomhedens diffuse kilder, således at disse ikke længere er væsentlige for omgivelserne, indeholdt Allerød Kommunes påbud også krav om gennemførelse af lugtobservationer i virksomhedens omgivelser efter gennemførelsen af lugtreducerende foranstaltninger. Resultaterne af disse observationer skulle i henhold til påbuddet tilgå Allerød Kommune senest den 1. august 2021. Denne frist er nu overskredet, uden at den påbudte dokumentation er modtaget," skriver kommunen, og anfører, at overskridelsen er et "ulovligt forhold."

Stadig lugtklager
I sit brev anfører Allerød Kommune, at der i løbet af juli måned, hvor de lugtreducerende tiltag var i gang, stadig er kommet klager over netop lugt.

Administrerende direktør i Pankas Poul Henning Jensen er på ferie og skriver i en sms til Allerød Nyt:

"Vi har i går (den 2. august, red.) skrevet til Allerød Kommune og anmodet om tre ugere forlængelse til at foretage de sidste feltmålinger, som grundet vejrforholdene ikke kunne færdiggøres i juli. Dette brev har kommunen formentligt ikke modtaget, inden de sender det brev, du omtaler (brevet fra forvaltningen, red.)"

Allerød Nyt følger op på sagen.

Synes du, at kommunen er der for dig?