15. maj 2021
Det er blandt andet asfaltfabrikkens optræksbane, der skal dækkes ind, hvis Pankas får dispensation. Foto: Allan Nørregaard
Det er blandt andet asfaltfabrikkens optræksbane, der skal dækkes ind, hvis Pankas får dispensation. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pankas-dispensation giver hovedbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pankas-dispensation giver hovedbrud

Lange klagesagsforløb kan vente forude, uanset om Allerød Kommune giver Pankas dispensation til at bygge asfaltfabrikken i Farremosen højere eller ej.

Allerød - 13. februar 2021 kl. 06:59
Af Anne-Mette Rasmussen
arrow Læs også: Her er argumenterne: Derfor får asfaltgigant lov at bygge højere

Skal asfaltvirksomheden Pankas have dispensation til at bygge 1,16 meter højere, end lokalplanen foreskriver, at fabrikken i Farremosen må være?

Det spørgsmål skal Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (TEPMU) finde et svar på. Men det er svært.

Først udsatte udvalget sagen fra udvalgsmødet den 2. februar til et ekstraordinært møde onsdag den 10. Men da nåede udvalget heller ikke frem til et svar, og nu er sagen endnu engang udsat. Denne gang til et møde torsdag den 25. februar, samme dag som sagen skal debatteres på byrådsmødet.

- Det gør vi for at få beskrevet mulighederne i de to scenarier, der ligger, yderligere. Vi efterspørger en bedre beskrivelse af, hvad der kan ske, hvis vi henholdsvis giver dispensation eller ikke giver dispensation. Hvad betyder det for sandsynligheden og tidsperspektivet i forhold til at få dæmpet lugtgenerne, siger udvalgsformand Miki Dam Larsen (S)

Mange scenarier

For uanset hvad kommunen vælger at gøre, kan sagen udvikle sig i mange forskellige retninger.

- Jeg vil sige det på den måde, at der er over 20 juridiske scenarier, som denne sag kan bevæge sig ud i. Så det er ligesom et langt skakspil, hvor man skal kunne se mange træk frem, siger Miki Dam Larsen og tilføjer:

- For mig har det været vigtigt, at der så vidt muligt bør være enighed om fakta i sagen. Derfor har vi holdt møder og stillet spørgsmål, fået rådgivning, talt om det igen og beder nu rådgiverne beskrive de forskellige scenarier endnu bedre. På den måde bliver eventuelle uenigheder en politisk afvejning og ikke et udtryk for forskellige virkelighedsopfattelser, siger han.

I beskrivelsen af sagen på dagsordenen fremgår det, at både et ja og et nej til dispensation kan trække sagen i langdrag.

Hvis Allerød Kommune vælger at give dispensation til at bygge højere, har naboerne mulighed for at klage over beslutningen. Og klagesagen kan have opsættende virkning i forhold til Pankas' efterkommelse af miljøpåbuddet fra december 2020. Ifølge påbuddet skal virksomheden ellers gøre noget ved det lugtende asfaltværk inden den 1. juli.

Vælger kommunen omvendt at give afslag på dispensationen og bede Pankas komme med et revideret forslag, som ikke kræver dispensation fra lokalplanen, kan virksomheden klage over beslutningen. Ligesom i det modsatte tilfælde kan klagen have opsættende virkning, og lugtgenerne vil kunne fortsætte, indtil klagesagen er afgjort.

To partier og naboer imod

Trods udvalgets udmelding om den udsatte beslutning har nogle af byrådets partier allerede truffet deres beslutning. Både Konservative og Vores Allerød har meldt ud på Facebook, at de vil stemme imod en dispensation.

»Det er ufatteligt, at man ikke tør træffe en politisk beslutning uden endnu et notat. På et møde med advokaten tirsdag blev alt ellers endevendt og belyst. Diverse notater fra forvaltning og advokat har ikke fået Konservative til at ændre holdning. Konservative siger nej til Pankas' ansøgning om dispensation«, skriver Erik Lund.

Der er foretaget nabohøring om dispensations-ansøgningen,og i den forbindelse er der kommet to svar, begge fra beboere på Farremosen tættest på det nye erhvervsområde. Ingen af dem mener, at Pankas bør få den ønskede dispensation.

»Det kan ikke komme som en overraskelse for Pankas, at de ville få problemer med lugtforurening i forbindelse med den valgte konstruktion, da de i forvejen må have en eller flere lignende produktionsbygninger i landet«, skriver de blandt andet.

»At det medfører yderligere omkostninger og ulemper at ændre på værket inden for rammerne af lokalplanen og samtidig leve op til deres miljøgodkendelse må være Pankas' hovedpine og ikke et hensyn, kommunen måtte lægge til grund for en dispensation«, lyder det videre.

arrow Tygger på dispensation til Pankas
09. februar 2021 kl. 06:51 Opdateret: kl. 15:57
arrow Ugentlige tilsynsbesøg på asfaltfabrik
04. januar 2021 kl. 06:41 Opdateret: kl. 00:37
arrow Byråd stiller krav til lugtende asfaltfabrik
31. december 2020 kl. 08:12 Opdateret: kl. 21:42
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?