14. august 2020
Pankas er nu gået i gang med forsøg, hvor additiver tilføjes asfalten for at sænke temperaturen. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Pankas er nu gået i gang med forsøg, hvor additiver tilføjes asfalten for at sænke temperaturen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pankas: Der er en løsning på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pankas: Der er en løsning på vej
Allerød - 02. juli 2020 kl. 06:03
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Asfaltproducenten Pankas mener, det er den dampende asfalt, der lugter, og er begyndt på forsøg med at sænke asfaltens temperatur.

arrow Læs også: Pankas: Der er ikke noget farligt ved lugten

Siden den 14. februar i år har Pankas produceret asfalt på sin nye fabrik i Allerød. Det er især blevet bemærket af beboerne i området den seneste tid, hvor mange har følt sig plaget af lugtgener fra fabrikken.

Det er kommet bag på David Bredahl, der er teknisk chef i Pankas A/S.

- At lugten har generet naboer, er ikke et problem, vi tidligere har oplevet på nogen af vores andre fabrikker. Men det kan muligvis have noget med placeringen af fabrikkerne at gøre, fordi fabrikken i Allerød ligger tættere på boligbebyggelse, siger han og fortæller, at lugten ikke stammer fra skorstenen.

Derimod mener Pankas, at den må opstå i de korte perioder, hvor asfalten er blevet mikset og bliver trukket op på toppen af siloerne og tømt ned i dem. Og igen når asfalten bliver tømt ud af siloerne og ned i de lastbiler, der skal transportere den videre ud i landet.

- Dér er asfalten åben og damper, og det er normalt, at asfalten lugter, når den er varm. Hvis solen står og bager på en vej, så lugter den også. Vi er sikre på, at den lugt, som naboerne har registreret, ikke stammer fra produktionen, siger David Bredahl.

Ifølge den tekniske chef har man tidligere lavet forsøg med at sænke temperaturen på asfalten for at spare energi. Men gør man det, er man nødt til at tilsætte nogle flydende additiver, for stadig at kunne bearbejde asfalten.

De additiver, der er lavet forsøg med, kan man ifølge David Bredahl ikke bruge hos Pankas i Allerød, fordi fabrikken er placeret ovenpå et område med særlige drikkevandsinteresser.

- Men der er kommet nogle nye additiver, som er biologiske og lugtfri, og dem er vi gået i gang med at lave forsøg med ude på fabrikken allerede i dag (onsdag, red.). Kan man sænke temperaturen fra 180 til for eksempel 140, oplever vi, at der stort set ingen lugt er. Så allerede i dag burde der ikke have været de samme lugtgener derude, som der har været de andre dage, siger David Bredahl og fortsætter:

- At blande biologiske og lugtfri additiver i asfalt-miksen er den løsning, vi tror på. Lige nu foregår det manuelt, men vi har bestilt den maskine, der skal automatisere doceringen på fabrikken. Og så skal vi have afklaret, om der er en miljømæssig påvirkning ved at bruge det.

arrow Debat: Hvordan kan vi »mobbe« dem ud af vores by?
02. juli 2020 kl. 14:46 Opdateret: kl. 10:32
arrow Asfaltfabrik opretter lugte-hotline
01. juli 2020 kl. 14:24 Opdateret: kl. 07:32
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?