14. oktober 2019
Man kan ikke gå på markedet og købe grøntsager i Allerød. Men har man et lod i Haveforeningen Enghaven kan man dyrke sine egne - Lars Ebbesen og Niels Villumsen viste lidt af deres høst frem ved høstmarkedet.  Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Man kan ikke gå på markedet og købe grøntsager i Allerød. Men har man et lod i Haveforeningen Enghaven kan man dyrke sine egne - Lars Ebbesen og Niels Villumsen viste lidt af deres høst frem ved høstmarkedet. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På torvemarked midt i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På torvemarked midt i byen
Allerød - 06. oktober 2019 kl. 17:32
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et torvemarked med friske grøntsager, blomster og lækre, økologiske fødevarer.

Sådan et findes ikke i Allerød Kommune.

Og dog. En lørdag om året er der markedsstemning i Lillerød, når der er høstmarked ved Allerød Bibliotek. Med smagsprøver på lidt af det, kommunen kan tilbyde, og lørdag var det blevet tid til årets høstmarked.

Ved Copenhagen Winery flokkes folk for at smage på mousserende blomstervin, slåen gin og cider. De fleste smager dog kun, erkender Søren Damgaard, der er indehaver af vineriet sammen med Morten Haukaas.

- Det er hyggeligt at snakke med de lokale, og folk er interesserede. Alle synes det er megafedt, det vil laver og er glade for det. Det er jo også en god lokal historie vi kan fortælle, for eksempel om »Wild Apple Jack«, der er lavet på Danmarks ældste æble, der vokser i Lynge. Og en gin med slåen fra vel nok landets eneste slåenplantage, siger han og byder på en mousserende blomstervin lavet på hvidtjørn, med en passende lav alkoholprocent, et nyt produkt, som blev lanceret ved høstmarkedet.

- Der er et stort marked for vin med lav alkoholprocent. Og til næste sommer har vi noget alkoholfrit. Det vil folk gerne have - folk gider ikke gå rundt og være tunge i hovedet midt på dagen, siger vinmanden.

Stengården plejer at være med høstmarkedet, men måtte melde afbud i år. Så de eneste grøntsager, var fra Haveforeningen Enghaven, hvor to af Enghavens havelejere havde høstet i nyttehaven for at vise, hvad man kan få ud af sådan en. Og deres bord bugnede af grøntsager og blomster, solsikker og dahlia, asier, squash, majs, vinduer, bladselleri og majs. Og en gigantisk rødbede.

- Der er hvad der står i haverne lige nu, siger havelejer Niels Villumsen og tilføjer:

- Rødbeden er blevet lidt i overkanten. Man skal lade være med at lade dem blive så store.

Haveforeningen er med på markedet for at fortælle om, at man kan få en nyttehave lige uden for Lillerød.

- Mange bliver overraskede over, at vi har sådan et sted i byen som Enghaven, siger formand Lars Ebbesen.

Der er lige nu cirka ti ledige haver i haveforeningen, og de tilbydes sidst på sæsonen til personerne på ventelisten.

Samtidig med høstmarkedet havde Danmarks Naturfredningsforening og Allerøds egen naturvejleder Den grønne guide deres æble­mostningsdag, og det blev som altid et tilløbsstykke.

Men selv om der var masser af mennesker, kunne man godt mærke, at 2019 blev et skidt æbleår.

- Der er ikke ligeså mange æbler, der har været igennem som der plejer. Det er meget forskelligt, hvordan det har ramt. Der var en kuldeperiode, da æblerne blomstrede, og nogen har næsten ingen æbler. Andre har lidt flere. Men der bliver absolut lavet æblemost. Det gode er, at når folk har for lidt flasker med, så bliver der most til fællesdunken, og så er der smagsprøver til børnene, siger Den grønne guide, Tommy Dal.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede