21. juli 2019
Silja og Emma er glade for heste - og underviser i ridelejren på Stutsborg Ridecenter.
gallery icon

Se billedserie

Silja og Emma er glade for heste - og underviser i ridelejren på Stutsborg Ridecenter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På ridelejr er der altid gang i den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På ridelejr er der altid gang i den
Allerød - 12. juli 2019 kl. 06:25
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nikoline er glad for Stan - og for at være på Stutsborg Ridecenters ridelejr. Stan er en 15 år gammel pony - og et enkelt år yngre end Nikoline. Hun bor i Hillerød, men er medlem af rideklubben i Lynge. Hun er som medlem af klubben vant til at ride på Stan, men at være på ridelejr giver endnu større udbytte.

- Vi er i gang fra morgen til aften, og da det hele er mere intensivt, får jeg lært en masse. Man er i gang hele tiden, der er også mere teori, så på den måde får jeg rigtig meget ud af det, siger Nikoline,

Til daglig rider hun tre gange om ugen, heraf to gange med undervisning og i hold. Når hun træner alene, står den som regel på dressur.

- Jeg har redet i otte år på Stan, så vi begynder at kende hinanden. Alligevel er der altid nyt at lære. Hesten kan mærke på en, om man er glad eller ikke. Jeg har lige lært at fokusere på min vejtrækning. Hvis man ikke slapper af, men sidder på hesten med skuldrene oppe om ørerne, så kan hesten mærke det, og resultatet bliver derefter, uddyber Nikoline.

Sofie nikker. Hun følger side om side med Nikoline her på ridelejrens sidste dag, hvor forældre og venner om eftermiddagen dukker op for at se, hvordan hest og ryttere klarer sig. Bagefter er der uddeling af medaljer og diplomer.

Sofie er også 16 år. Hun er Birkerød og rider på 11-årige Cocio. Sofie er med på ridelejr for tredje gang..

Kigger man sig omkring på det store ridecenter med de 50 heste til rideskolebrug samt de privat opstaldede heste, opdager man en slående mangel på drenge. I denne uge har der været 50 piger i sving på 50 heste, og i sidste uge var der 56 heste i gang. Tilsyneladende også her med lutter piger på ryggen af dem.

- Det er nok bare sådan, at det er, siger Emma Sofie Foss, der er en af de rutinerede undervisere i ridelejren, der også bærer dette navn, fordi deltagerne bor i telt oppe bag indhegningen.

- I år har vi givet mulighed for at man også kan bo hjemme, men der er der næsten ingen, der gør, tilføjer Emma. Meget tyder på, at det sociale fællesskab spiller en afgørende rolle.

I hvert fald er der både fælles morgenmad, frokost og aftensmad i teltet ved indgangen til Stutsborg, for deltagerne er også i gang fra otte morgen til otte aften.

- Man kan også tage sig en dukkert i svimmingpoolen oppe i haven, fortæller Silje Gudmundsson. Hun er sine 14 år til trods allerede med på lejren som underviser.

- Det interesserer mig at være med til det hele, og det er min femte, men første gang som underviser, lyder det.

Der er i alt otte undervisere til ridelejrens deltagere, og derudover er der omkring 10 frivillige involveret i det praktiske.

Det er et afvekslende program, som rytterne på ridelejren gennemgår på de fem dage. Dressur, spring og ture i skoven. Det sidste ofte med de ældste piger i spidsen, så de kan lære fra sig til de små. Men den står også små konkurrencer, hvor det gælder om at kunne strigle eller pudse bedst.

De yngste ryttere er syv-otte år, og de ældste er 17-18 år, men aldersforskellen skaber ingen problemer.

- Vi blander holdene, og de ældste hjælper de små. Det skaber sammenhold, og det betyder også en hel masse, som Emma Sofie Foss udtrykker det.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede