15. november 2019
Det er den 31-årige haveentusiast Jesper Lauritsen, der har startet Din Have Butik. Søndag afholdte han for første gang åbent hus og lagersalg i sin have på Kornmarken i Blovstrød.  Og de første ti kunder stod allerede klar en halv time før start. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Det er den 31-årige haveentusiast Jesper Lauritsen, der har startet Din Have Butik. Søndag afholdte han for første gang åbent hus og lagersalg i sin have på Kornmarken i Blovstrød. Og de første ti kunder stod allerede klar en halv time før start. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Onlinebutik åbnede havelågen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onlinebutik åbnede havelågen
Allerød - 14. oktober 2019 kl. 10:41
Af Johanne Wainø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Netbutikken Din Have Butik afholdte åben have for første gang i søndags. Ejeren var overvældet over fremmødet og har store drømme for fremtiden.

Umiddelbart ligner det gule murstens parcelhus, som titter frem bag de stedsegrønne ligusterhække på Kornmarken i Blovstrød, et hvilket som helst andet parcelhus i området. Men som man nærmer sig indgangen, kommer alskens planter, blomsterløg og havetilbehør til syne.

Haven er for en enkelt dag forvandlet til en udendørs butik med krukker, haveredskaber, planter og fuglekvidder, og søndag formiddag er haven fyldt med kunder, der har samlet bunker af varer langs husets mur.

Fik ideen på planteskolen

Det er 31-årige Jesper Lauritsen, der ejer netbutikken Din Have Butik, som bor i huset med sin mand. Han har valgt at åbne en butik i sin have for en enkelt dag.

Jesper Lauritsen startede netbutikken for fire et halvt år siden, og ideen opstod, da han skulle købe planter til sin egen have.

- Da jeg startede butikken, havde jeg en nyttehave i Farum. Og jeg syntes aldrig, at jeg kunne få det, jeg gerne ville have. Planteskoler har i mange år haft det samme format, og jeg havde fornemmelsen af, at der var nogle ting, jeg kunne gøre bedre og anderledes, fortæller han, før endnu en kunde bevæger sig fra baghaven og op til skranken, der i dag består af et klapbord i plastik foran hoveddøren, hvor en iPad og en scanner agerer kasseapparat.

Jesper Lauritsens familie og venner har hjulpet til med at åbne haven op.

- Det har været et stort projekt at få stablet det her på benene. Vi har arbejdet på at sætte tingene op og ordne haven siden i onsdags. Særligt min mor hjælper meget til, og hun er også ofte med, når vi er ude på livsstilsmesser, fortæller han, og smiler til sin mor, der er ved at sætte priser på nogle af de haveredskaber, der er sat ned i pris i dagens anledning.

- Vi ville egentlig have ordnet de sidste småting i morges, inden vi åbnede. Men allerede en halv time før, stod der ti kunder klar ude på fortovet, siger han. Og åben have arrangementet har allerede været en stor succes.

Ved siden af netbutikken arbejder Jesper Lauritsen i et fuldtidsarbejde i Region Hovedstaden. Men før i tiden havde han sin egen restaurant.

- Da jeg havde restauranten, gik jeg meget op i, hvor råvarerne kom fra. På samme måde går jeg også meget op i, at mine kunder ved, hvor varerne kommer fra, siger han. Jesper Lauritsen forsøger også at genbruge så meget, som muligt, og mange af de planter, han sælger, bliver forspiret i drivhuset i haven.

Potteskår som dræn

To af havens kunder kommer op til kassen med en stabel krukker, de skal have med hjem.

- Har du noget at lægge i bunden af krukkerne?, spørger Jesper Lauritsen, og skynder sig at smadre en potte, der har fået et skår.

- Vi bruger de potter, der har fået skår til at lægge som dræn i krukkerne. Det er ikke nogen grund til at smide dem ud, når man kan genbruge dem, forklarer han, og lægger et par potteskår i kundens nyerhvervede krukke.

Drømmer om fysisk butik

Jesper Lauritsen håber, at han kan lave endnu flere arrangementer i fremtiden.

- Jeg håber, at vi til foråret kan åbne op for haven, og vise mange af de smukke blomster og planter, vi har over sommeren, siger han.

Men han har også mere langsigtede drømme for butikken.

- Planen er, at det skal blive større. Og jeg håber, at vi en dag kan flytte til et større sted hvor der er plads til flere varer og arrangementer, siger Jesper Lauritsen.

grafik køb billede