30. november 2020
Lillerød Boligforenings modelbillede af det nye byggeprojekt, som bliver holdt i to etager med en maksimal byggehøjde på 8,5 meter.
gallery icon

Se billedserie

Lillerød Boligforenings modelbillede af det nye byggeprojekt, som bliver holdt i to etager med en maksimal byggehøjde på 8,5 meter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Omstridt byggesag behandles på ny

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omstridt byggesag behandles på ny
Allerød - 22. oktober 2020 kl. 06:07
Af Anne-Mette Rasmussen

Når Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets medlemmer mødes den 27.oktober, skal de blandt andet debattere et nyt projekt fra Lillerød Boligforening med byggeri i to plan på Peugeot-grunden i Lynge. Udvalget skal drøfte, om det skal indstille til byrådet, at grundlaget for lokalplanen ændres, skriver Allerød Kommune i en pressemeddelelse.

arrow Læs også: Boligforening ændrer planerne for byggeri på Langkæret

En lokalplan for nye boliger på området blev allerede inden sommerferien sat i gang af byrådet, men Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har efterfølgende haft en dialog med både naboerne og med Lillerød Boligforening. Primært på grund af naboernes bekymringer omkring byggehøjden.

- Det var et enigt byråd, der ved vedtagelsen af Planstrategien ønskede, at der skulle bygges lejligheder ved Langkæret. Jeg er rigtig glad for, at der er fremsendt et revideret forslag i to plan, som jeg forventer alle i byrådet kan bakke op om, og at vi samtidig lytter til borgerne i Lynge. Jeg vil gerne rose udvalget for deres store indsats for, at der er fundet en god løsning, udtaler borgmester Karsten Längerich (V) i pressemeddelelsen.

Miki Dam Larsen (S), der er formand for Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, er også svært tilfreds med, hvordan sagen har udviklet sig.

- Vi har arbejdet på at finde en bæredygtig og holdbar løsning, der tog bedre hensyn til naboerne. Det er nu lykkedes. Jeg er rigtig glad for, at Lillerød Boligforening er fremkommet med et forslag, der tilgodeser det, siger han og uddyber overfor Frederiksborg Amts Avis:

- Der har selvfølgelig været en stor spænding omkring, hvordan vi kunne lande det her, og mange naboer har gerne villet have en hurtigere afklaring. Vi er gået tilbage og har kigget på, hvordan vi kunne organisere det på en anden måde, så det blev mere hensynsfuldt over for naboerne, og det har taget lidt tid. Jeg har ikke kunnet love noget, før vi havde en model, der var klar til at blive præsenteret. Og det er så det, vi har nu.

Det er byrådet, der skal træffe den endelig afgørelse om hvilket projekt, der skal danne udgangspunkt for udarbejdelsen af den nye lokalplan for området.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?