13. april 2021
Testcentret kommer til at ligger i Centerhallen i Lillerød, hvor der i denne uge er et såkaldt mobilt testcenter. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
Testcentret kommer til at ligger i Centerhallen i Lillerød, hvor der i denne uge er et såkaldt mobilt testcenter. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt kviktest-center åbner i Allerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt kviktest-center åbner i Allerød
Allerød - 03. marts 2021 kl. 13:14
Af Martin Stokkebro Moestrup

Nye testcentre er på vej i de fleste kommuner i Region Hovedstaden - også i Allerød. Centeret i Allerød åbner d. 4 marts i Centerhallen på adressen Lilledal 10, Lillerød. Det skriver Copenhagen Medical i en pressemeddelelse.

Allerød Nyt har været i kontakt med Allerød Kommune, der også har sendt en pressemeddelelse om sagen. Copenhagen Medicals indtog i Centerhallen betyder, at det pop-up/midlertidige testcenter med PCR-test (podning i halsen), der startede i Centerhallen onsdag bliver rykket til Kirkehavegaard fra den 4. marts.

PCR-testcentret vil være åbent på Kirkehavegaard den 4., 5., 7., 8., 9., 11. og 12. marts 2021 fra klokken 8.00 - 13.45

Copenhagen Medicals testcenter i Centerhallen udfører hurtigtest (podning i næsen). Det vil være åbent hver dag fra 8:00-20:00. Den første dag (torsdag den 4. marts) dog fra kl. 12.00-20.00.

Fra den 15. marts etableres der PCR-testcentre i Allerød Kommune på henholdsvis Kirkehavegaard og i cafeteriet i Lyngehallen. Det kommer til at fungere på den måde, at når der er åbent på Kirkehavegaard, vil der være lukket i Lynge og omvendt. Åbningstiderne i de nye testcentre er endnu ikke faldet på plads.

Både PCR-testcentrene på Kirkehavegaard og i Lyngehallen og hurtigtestcentret i Centerhallen er "faste" løsninger ". De hører under Region Hovedstaden, der altså bestemmer, hvor lang tid, de er faste.

Samtidig fortæller Copenhagen Medical A/S videre i pressemeddelelsen, at de nye kortere podepinde er ankommet til landet og at de så snart som muligt vil blive distribueret, således at man fra den 8. marts begynder at rulle brugen af de nye kortere og mere skånsomme podepinde ud.

"Vi glæder os til at åbne i Allerød og tilbyde borgerne en hurtig og god testoplevelse, som bliver endnu bedre med den nye testpind. Vi er glade for Regionen Hovedstadens tillid, går ydmygt til opgaven og vil gøre, hvad vi kan for at leve op til den, "siger direktør Jeppe Handwerk, Copenhagen Medical A/S.

Samtidig fortæller Jeppe Handwerk også, at virksomheden søger lokale medarbejdere. Folk, der ønsker at blive undervist i og arbejde som enten poder eller vært i det lokale testcenter.

Copenhagen Medical A/S er importør og distributør af Covid 19 Antigen- og antistof test fra sydkoreanske SD Biosensor. Virksomheden driver kvik-testcentre i en række kommuner i Region Hovedstaden.

(OPDATERET)

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?