30. september 2020
Der skal være flere muligheder for at opholde sig i bymidtens byrum fremover. Det er en af tankerne med den nye lokalplan for Lillerøds bymidte. Den er netop blevet vedtaget i byrådet. Foto: Allan Nørregaard
Der skal være flere muligheder for at opholde sig i bymidtens byrum fremover. Det er en af tankerne med den nye lokalplan for Lillerøds bymidte. Den er netop blevet vedtaget i byrådet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye tider på vej i bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye tider på vej i bymidten
Opdateret 16. september 2020 kl. 08:33
Allerød - 16. september 2020 kl. 00:28
Af Anne-Mette Rasmussen

Torsdag aften vedtog Allerød Byråd en ny lokalplan for bymidten i Lillerød.

Den betyder blandt andet, at der på en del af Allerød Stationsvej kan bygges i op til seks etager, at fire bygninger i bymidten får status som bevaringsværdige, at der skal være et kig igennem byen til de omliggende skove, samt at bymidten skal være mere grøn.

Planen rummer også nye parkeringsforhold i fremtidens bymidte.

- Det her er en vigtig sag. Vi har i princippet allerede indgået en aftale omkring bymidten før sommerferien. Men der har været en ny høring på grund af nogle ændringer, sagde formand for Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (TEPMU) Miki Dam Larsen (S) og tilføjede, at den nye høringsperiode ikke har ført yderligere ændringer med sig.

- Der er kommet en del positive svar vedrørende bevaring af bygninger samt et enkelt kritisk. Der er også kommet andre høringssvar, men der er ikke noget nyt. Vi har nu fået lavet en afvejning af de mange hensyn, der er i sådan en sag og er klar til at gøre lokalplanen gældende.

Størstedelen af partierne ser frem til, at arbejdet med at forme bymidten på ny, nu snart kan gå i gang.

- Fra Konservativ side er vi tilfredse med lokalplanen, som den ligger nu. Vi er især tilfredse med de grønne kiler, og med at bymidten bevarer sit udtryk, sagde Konservatives medlem af TEPMU, Martin Wolffbrandt.

Også i Venstre er der tilfredshed med planen.

- Vi synes, det har været en lang og spændende proces, og vi er tilfredse. Det er vigtigt for Allerød, at lokalplanen bliver vedtaget, sagde Lisbeth Skov.

Og det gjorde den, da 17 ud af 21 byrådsmedlemmer stemte for den.

Venstres Lone Hansen undlod at stemme, og som det har været tilfældet hele vejen igennem, stemte Enhedslisten og SF imod lokalplanen for bymidten.

- Der er ikke kommet de store, nye ting frem, og vi stemmer naturligvis igen imod. Det er stadig kombinationen af højt byggeri og store, givetvis dyre lejligheder, der betyder, at det ikke er noget, vi støtter, sagde Enhedslistens Rasmus Keis Neerbek.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?