27. september 2021
Sidste år gik turen til Skagen. Ni ryttere fra Allerød Ungdomsskole deltog og samlede 30.000 kroner sammen. Foto: Allerød Ungdomsskole
gallery icon

Se billedserie

Sidste år gik turen til Skagen. Ni ryttere fra Allerød Ungdomsskole deltog og samlede 30.000 kroner sammen. Foto: Allerød Ungdomsskole
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye ønskeryttere er godt på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye ønskeryttere er godt på vej
Allerød - 11. juni 2020 kl. 11:00
Af Anne-Mette Rasmussen

Cyklende sommer: Allerød Ungdomsskole sender igen i år elever ud på landevejene for en god sag. Dobbelt så mange cykler med på holdet i år.

Sidste år bestod Allerød Ungdomsskoles cykelhold af ni ønskeryttere. De kørte til Skagen for at samle ind til Malthe, der havde fået nyt hjerte og drømte om at gå en tur rundt om Mont Blanc sammen med sin familie. I år er holdet blevet dobbelt så stort, og turen går til Fanø. 18 unge ryttere mellem 14 og 16 år træner for tiden på landevejene i Allerød og omegn for at køre for en vigtig sag under mottoet »Ung træder til for ung«.

Denne sommer er det 15-årige Jasper, som holdet samler penge ind til i samarbejde med »Make a Wish Danmark«, der opfylder ønsker for børn mellem tre og 18 år med livstruende sygdomme.

Jasper kæmper med knoglekræft og har i mange og lange perioder været indlagt på Rigshospitalet. De unge ryttere har valgt at bidrage til, at han får et stort ønske opfyldt, så hans hverdag bliver lidt sjovere trods sygdom og afsavn.

Sidste år fik rytterne fra ungdomsskolen samlet næsten 30.000 kroner ind, som var medvirkende til, at Malthe kunne få opfyldt sin drøm. Ud over den fantastiske tur i sadlen, og et helt unikt sammenhold, fik de unge dermed også en tydelig oplevelse af, at det betalte sig at gøre noget for andre.

På nær en enkelt har de da også alle meldt sig klar på jernhesten igen i år. Sammen med 10 nye ryttere.

- Vi er rigtig glade for at se og høre, hvor meget det at køre for en ung med en livstruende sygdom egentlig betyder for de unge. Det bliver pludselig meget konkret, når vi får et ansigt på det unge menneske, som vi hjælper, siger Ulla Holtze fra Allerød Ungdomsskole.

Stemmer du til kommunalvalget i år?