13. april 2021
I oktober 2020 blev der åbnet en ny cykel- og gangsti bag Rema 1000 i det nye Blovstrød. Foto: Jens Berg Thomsen
I oktober 2020 blev der åbnet en ny cykel- og gangsti bag Rema 1000 i det nye Blovstrød. Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye cykelstier og mere grøn transport på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye cykelstier og mere grøn transport på vej
Allerød - 05. april 2021 kl. 11:22

Allerød Kommunes nye trafik- og mobilitetspolitik sætter retning og mål for blandt andet trafiksikkerhed, fremkommelighed, grøn mobilitet og brug af kollektiv trafik. Målene er blandt andet at øge trafiksikkerheden ved at nedsætte hastigheden på flere veje, anlægge flere cykelstier og krav om emissionsfrihed på busser, skriver Allerøde Kommune i en pressemeddelelse.

Borgmester Karsten Längerich (V) glæder sig over den nye retning og siger:

"Det er et godt prioriteringsværktøj for vores indsats i forhold til at forbedre trafiksikkerheden for bløde trafikanter og skabe mere fremkommelighed i Allerød. På den måde sikre vi, at de mange millioner, vi har afsat til nye sikre cykelstier og trafikpuljer, anvendes bedst muligt.".

Nedsætte hastigheden
I Trafik- og Mobilitetspolitikken er trafiksikkerhed et centralt fokus. Et af målene er, at der ikke skal være dræbte eller alvorligt tilskadekomne på kommunens veje, hvilket prioriteringen af årets projekter også viser. Det drejer sig især om hastighedsdæmpning for eksempel ved rundkørsler og byzonegrænser, hvor der flere steder bliver kørt stærkt, fortæller formand for teknik-, erhverv-, plan- og miljøudvalget, Miki Dam Larsen (S) og understreger:

"Hver ulykke er én for meget. Derfor prioriterer vi trafiksikkerhed højt i Allerød, og har i de seneste år gjort en stor indsats for at få hastigheden ned - særligt hvor der er bløde trafikanter."

Også inden for den kollektive transport bevæger kommunen sig i en grønnere retning. I det kommende udbud for en række busruter i kommunen, udbydes ruterne 335, 336 og 385 med krav om emissionsfrihed.

Flere cykelstier
Udmøntning af Trafik- og Mobilitetspolitikken er allerede i gang. Der er allerede etableret nye cykelstier på Gl. Lyngevej mellem Kollerødvej og Frederiksborgvej, der er etableret cykelsti til Allerød Idrætspark på Møllemosevej, og der er etableret en sti fra det nye Blovstrød bag om Blovstrødhallen til Kongevejen.

I år skal der etableres cykelstier på Amtsvej og Allerød Stationsvej i Lillerød Bymidte. Dette arbejde er allerede startet, og vil give et betydeligt løft i forhold til cyklistsikkerhed i bymidten.

Næste cykelstiprojekt, som er vedtaget, er en forbindelse fra det nye Blovstrød til Lillerød Bymidte næste år. Når denne forbindelse er etableret, er der gode cykelforbindelser fra de nye boligområder ved Blovstrød både i retning mod Blovstrød og mod Lillerød.

Borgmesteren og udvalgsformanden ser den nye samlede langsigtede politik på området som en særlig gevinst, da det bliver tydeligt, hvorledes indsatsen på trafikområdet, ud over de traditionelle mål, skal bidrage til at nå de målsætninger som er lagt på miljø- og klimaområdet.

Jk

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?