19. september 2019
På onsdag bliver kommunens forslag til den kommende planstrategi fremlagt. En del af strategien er en plan for boligudbygning, både i bymidten og andre steder i kommunen. Foto: Allan Nørregaard
På onsdag bliver kommunens forslag til den kommende planstrategi fremlagt. En del af strategien er en plan for boligudbygning, både i bymidten og andre steder i kommunen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye boliger koster grønne områder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye boliger koster grønne områder
Allerød - 24. august 2019 kl. 08:59
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag den 28. august fremlægger borgmester Karsten Längerich (V) et forslag til Allerød Kommunes nye planstrategi. Det sker på et borgermøde, og her vil borgerne blandt andet kunne høre, at forslaget lægger op til, at der bygges lidt over 100 nye boliger i Allerød Kommune om året.

- Vi skal bygge flere boliger i Allerød, fordi befolkning udvikler sig. Hvis vi ikke bygger nye boliger, så vil der være behov for at skære ned på daginstitutioner og skoler, og kundegrundlaget for at drive butik i Allerød bliver dårligere. Samtidig er der rigtig mange Allerødborgere, specielt ældre, som gerne vil flytte i noget mindre og mere stationsnært. Hvis disse boligformer ikke findes i Allerød, vil det betyde, at borgere, som har boet her i mange år, enten bliver nødsaget til at flytte ud af kommunen eller er bundet til et stort hus. Et hus, som kan skabe et rigtig godt liv for en ny børnefamilie i Allerød, siger Karsten Längerich.

Boligudbygningen kommer til at betyde, at der bliver lidt mindre af det grønne, som Allerød Kommune ellers altid bryster sig af.

- Når vi i byrådet ønsker, at der skal bygges 100 nye boliger om året, så kan det ikke undgås, at der er grønne området, som bliver lidt mindre grønne. Vores fokus har dog været at bygge på områder, der tidligere har været bebygget, områder der allerede er udlagt til byggegrunde, områder som sjældent benyttes af borgerne og ikke mindst at bygge mere bynært, siger borgmesteren og fortsætter:

- Det har været mit og byrådets fokus at bevare de grønne områder mellem byerne i Allerød og den nære afstand til naturen. Samtidig har det haft mit største fokus at bevare de grønne områder omkring Hestestien og Hvidestens marker, og at der ikke bygges nord for Sortemosevej. Blovstrød og Lillerød skal ikke have mulighed for at vokse sammen, for det er to forskellige bysamfund.

Borgermødet finder sted i Centerhallen fra 18 til 21. Og det er som nævnt onsdag den 28. august. Forslaget til planstrategien kan læses på kommunens hjemmeside under »høringer og tilladelser«.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede