3. marts 2021
Pædagoger og andre medarbejdere på de kommunale daginstitutioner, som her Ravnsholtklyngen, vil på ugentlig basis kunne blive coronakviktestet, formentlig fra næste uge af. Foto: Michael Braunstein
Pædagoger og andre medarbejdere på de kommunale daginstitutioner, som her Ravnsholtklyngen, vil på ugentlig basis kunne blive coronakviktestet, formentlig fra næste uge af. Foto: Michael Braunstein
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny mulighed: Pædagoger kviktestes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny mulighed: Pædagoger kviktestes
Opdateret 22. januar 2021 kl. 13:26
Allerød - 22. januar 2021 kl. 12:45
Af Martin Stokkebro Moestrup

Ugentlige kviktest af medarbejderne på 41 kommunale lokationer, der huser blandt andet daginstitutioner, skoler, botilbud og dagplejens legestuer i Allerød Kommune bliver en realitet, formentlig allerede fra næste uge af.

Det fortæller borgmester Karsten Längerich (V), der i går sammen med landets 97 øvrige borgmestre var kaldt til møde med sundhedsminister Magnus Heunicke, social- og ældreminister Astrid Kragh og justitsminister Nick Hækkerup.

Her blev de gjort opmærksom på, at det er en ekstra privat testkapacitet til rådighed i form af mobile testenheder, som de kan gøre brug af, og det er den, der nu rulles ud, så medarbejderne kan blive testet.

"Vi er klar til at gå i gang næste uge, så det afhænger bare af leverandøren. Men indtil i går (onsdag, red.) var meldingen, at der ikke var testkapacitet nok, i dag siger de: bare bestil, så jeg tænker, at der nu er 98 kommuner, der går ud og bestiller, og det ved jeg ikke, om kan spille ind", siger Karsten Längerich.

Staten betaler

Staten har indgået en aftale med private leverandører af kviktest og står dermed for betalingen af testene, og justitsminister Nick Hækkerup opfordrede onsdag, dagen inden mødet med borgmestrene, i en pressemeddelelse kommunerne til at gøre brug af den ekstra testkapacitet.

"Test er et altafgørende redskab til at få knækket smittekæderne. Jeg vil derfor gerne komme med en kraftig opfordring til kommunerne om at gøre brug af den løsning og hurtigst muligt at få de mobile testenheder ud," lød det fra Nick Hækkerup.

De mobile testenheder kommer blandt andet forbi samtlige kommunale daginstitutioner og skoler, der for sidstnævntes vedkommende stadig har nødpasning. Den private daginstitution Lykkely får også besøg.

Opdateret: Borgmester Karsten Längerich oplyser, at Allerød Privatskole og den private institution Børnehaven Takshaven er blevet spurgt, om de ville have det mobile testcenter ud, men de to institutioner havde ikke svaret, da kommunen udarbejdede den liste, som artiklen tager udgangspunkt i.

Se hele listen fra Allerød Kommune her:

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?