23. juli 2019
Byrådet vedtager i aften en helhedsplan for bymidten, som blandt andet vil tillade byggeri i fire etager på M.D. Madsensvej. Et af målene med helhedsplanen er at skabe mere liv i bymidten. Foto: Allan Nørregaard
Byrådet vedtager i aften en helhedsplan for bymidten, som blandt andet vil tillade byggeri i fire etager på M.D. Madsensvej. Et af målene med helhedsplanen er at skabe mere liv i bymidten. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny helhedsplan: Forslag om byggeri i seks etager i bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny helhedsplan: Forslag om byggeri i seks etager i bymidten
Opdateret 27. juni 2019 kl. 09:40
Allerød - 27. juni 2019 kl. 05:22
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En bymidte-kerne i fire etager, yderområder i tre etager og et enkelt hjørne af bymidten, hvor byggeriet må rage op i fem til seks etager. Det bliver nogle af hovedprincipperne i den helhedsplan, Økonomiudvalget netop har godkendt, og som byrådet skal give det endelige grønne stempel på sit møde torsdag aften.

- Vi ønsker mere liv i bymidten. Men vi har også en masse borgere, der gerne vil bo bynært. Så vi laver en plan, der siger, at vi principilet vil bygge fire etager i bymidten. Men ude i randområderne af bymidten bliver det tre etager, fortæller borgmester Karsten Längerich.

Flere ønsker om byggerier i bymidten har den seneste tid måttet afvente vedtagelsen af helhedsplanen, netop fordi politikerne har ønsket en samlet strategi for området, inden de pegede tommelfingeren op eller ned til nyt byggeri. Et af dem er ønsket om at bygge Handelsbank-hjørnet ud i to en halv eller tre en halv etager. Hjørnet ligger i et område, hvor der ifølge helhedsplanen kun må bygges i tre etager.

I et andet hjørne af bymidten åbner politikerne til gengæld op for, at der kan bygges i helt op til seks etager.

- I det hjørne af bymidten, hvor Q8 ligger, har vi lagt op til, at man må bygge i fem til seks etager, og det vil være ret nyskabende for Allerød, siger Karsten Längerich.

Helhedsplanen hænger sammen med det forslag til en ny planstrategi, som netop er blevet sendt i høring. Planstrategien skal sætte rammerne for, hvor og hvordan Allerød Kommune skal bygge ud de kommende år. Bymidten bliver, som det fremgår af ovenstående, et af de steder, hvor der vil blive bygget meget. Antallet af boliger i Blovstrød skal også udvides, men i den del af kommunen bliver man nødt til at kontrollere væksten, fordi antallet af daginstitutionspladser skal kunne følge med.

- Vi har et ambitiøst udbygningsprogram, fordi vi gerne vil have flere børnefamilier til kommunen. Samtidig har vi mange borgere over 60, som bor i parcelhus, men gerne vil flytte i mere bynære lejligheder, og de boligformer har vi ikke ret mange af, siger Karsten Längerich.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede