31. marts 2020
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny forening for e-sport ser dagens lys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny forening for e-sport ser dagens lys
Allerød - 25. februar 2020 kl. 21:16
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Foreningen Blovstrød E-sport bliver snart en realitet. Foreningen Blovstrød E-sport er et joint venture mellem de lokale idrætsforeninger, og torsdag den 27. februar klokken 19 holdes den stiftende generalforsamling i Blovstrødhallen.

- Foreningen Blovstrød E-sport arbejder ud fra et etisk kodeks, der tager højde for fysisk og mental sundhed, uden alkohol, energidrik og stoffer. Jeg har et stort ønske om, at Blovstrød e-sport vil skabe nye, positive fællesskaber i vores lille lokalsamfund, samt mere ungdomsliv i Blovstrødhallen, siger initiativtager Dorte Bagger.

E-sport er ifølge den nye forening meget andet end blot at spille computer. Det handler også om socialt samvær, strategi og hård træning. Derfor vil Blovstrød E-sport gerne være med til at tilbyde især børn og unge et alternativ til at sidde alene hjemme på teenageværelset og spille computer.

Der har været holdt møder med Blovstrød Idrætsforening og med Allerød Kommune om lokaler, og der er blevet drøftet mange ting. Men for at komme videre skal der etableres en forening, og det sker på den stiftende generalforsamling den 27. februar, hvor alle er velkomne til at møde op.

Det er planen, at alle faciliteter skal være på plads, når Blovstrød Idrætsforening afvikler den store idrætsdag i Blovstrødhallen den 2. maj.