20. oktober 2020
Ved siden af Hyggehjem arbejder Carina Skriver to dage om ugen som lægesekretær. Men hun er egentlig uddannet pædagog og har været børnehaveklasseleder på en skole i Brønshøj i 12 år. På billedet står hun i den nye café sammen med sin mand, Christian Skriver, der hjælper til, hvor han kan. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Ved siden af Hyggehjem arbejder Carina Skriver to dage om ugen som lægesekretær. Men hun er egentlig uddannet pædagog og har været børnehaveklasseleder på en skole i Brønshøj i 12 år. På billedet står hun i den nye café sammen med sin mand, Christian Skriver, der hjælper til, hvor han kan. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny café med hjemlig hygge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny café med hjemlig hygge
Allerød - 23. september 2019 kl. 05:51
Af Anne-Mette Rasmussen

For snart fem år siden startede Carina Skriver sin webshop, der sælger interiør til boligindretning som køkkenting, vaser, skåle, bestik, puder, rustikke skilte og nips.

Efter lidt tid fik hun brug for et sted at vise tingene frem og lavede en lille butik i en side-bygning på privatadressen. Butikken lagde stille og roligt beslag på mere og mere af bygningen, og lige før sommerferien blev den udvidet med en café.

Caféen ligger i det bagerste rum, hvor der nu er kommet borde, stole og en lille disk. Derfra bliver der solgt, kaffe, te, kolde drikke og hjemmebagte kager, som alle er både gluten- og laktosefri.

- Vi er fem i familien, og to af os har det bedre, når vi spiser gluten- og laktosefrit. Og så tænkte jeg, så gør vi det sådan med alle kagerne, for jeg har jo ikke plads til et stort udvalg, siger Carina Skriver, der bager kagerne om formiddagen, inden caféen og forretningen åbner om eftermiddagen.

Hun sidder midt i den lille café sammen med sin mand Christian Skriver, der udfylder rollen som handyman og praktisk gris, hver gang Carina får en ny idé til at udvide forretningsområdet.

Det hele begyndte, da hun havde taget orlov fra sit arbejde, fordi begge hendes forældre var syge. Faren kom sig dog hurtigt og blev så frisk, at han selv kunne tage sig af moren. Og hvad skulle Carina Skriver så stille op med tiden?

- Jeg fandt på at købe nogle metalvinbokse hjem, som var meget efterspurgt, men som man ikke kunne få i Danmark. De blev solgt virkelig hurtigt, og så kom der mere til. Siden er det bare blevet større, fortæller hun.

Carina Skriver har selv en stor interesse for boligindretning, og hun sælger ting i den stil, som hun selv kan lide: rustikt landligt og romantisk. Hun er blandt andet blevet eneforhandler i Danmark af de engelske mærker Emma Bridgewater og Susie Watson, og det er egentlig årsagen til, at webshoppen udviklede sig til også at have en fysisk butik.

- Nogle af mine kunder kommer langvejs fra, og nogle gange ville de gerne se og mærke på varerne. Derfor begyndte jeg at sætte det pænt på hylder i stedet for bare at have det i papkasser på lageret. Og når de så var kørt helt fra Greve eller Køge, så inviterede jeg dem faktisk ind til os selv, fordi jeg syntes, de skulle have en kop kaffe eller te, siger Carina Skriver.

Det udviklede sig til en decideret butik, og der blev sat skilte op udenfor huset for at reklamere med de ting, hun sælger. Blandt andet te og kaffe. Det fik folk til at stikke hovedet ind for at spørge, om man kunne købe en kop kaffe, og sådan blev idéen til at udvide med en café født.

- Jeg begyndte at bearbejde Christian for at gøre lokalerne klar til at rumme en café. Så han lagde vand ind og lavede et toilet, og lige før sommerferien var vi klar til at sætte »café«-skilte ud på vejen. Og der har faktisk været kunder hver dag, uden at jeg har reklameret for det. Rygtet spreder sig, siger Carin Skriver.

Forretningen og caféen »Hyggehjem« på Skovbrinken 1 er åben onsdag, torsdag og fredag eftermiddag, og derudover om lørdagen i ulige uger. Det giver Carina Skriver tid til at passe webshoppen, pakke varer og bage kager om formiddag.

Klokken 14 er hun klar til at åbne caféen, hvor man kan købe en stor latte for 19 kroner og kage for en 10'er.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?