10. december 2019
Det er hovedsageligt unge, der bruger busruten fra Lynge til Hillerød Station. Den har ikke eksisteret mere end et halvt år, men er nu i farezonen for at blive sparet væk. Foto: Allan Nørregaard
Det er hovedsageligt unge, der bruger busruten fra Lynge til Hillerød Station. Den har ikke eksisteret mere end et halvt år, men er nu i farezonen for at blive sparet væk. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny busrute allerede i farezonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny busrute allerede i farezonen
Allerød - 12. juni 2019 kl. 05:54
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trafikselskabet Movia vurderer, at Allerød Kommunes udgifter til busdrift i 2020 øges. Der er i 2020 afsat 18,12 mio. kr. til den kommunale busdrift, og Movia mener, at udgiften kommer til at ligge mellem 18,3 og 20,2 mio. kr.

Det betyder, at der på forvaltningens opfordring skal findes besparelser i det kommunale budget på omkring 1,0 mio. kr., hvilket bringer tre busruter i farezonen. Umiddelbart vurderet ser det ret tungt ud for den ellers ret nye rute mellem Lynge og Hillerød Station - også fordi det er på den rute, at Allerød Kommune betaler mest pr. passager.

Sagen har været drøftet i Teknikudvalget, og Allerød Bibliotek danner tirsdag 25. juni ramme om et borgermøde om sagen. Movia deltager aktivt i mødet, og borgerne får mulighed for at komme med ønsker og forslag, der kan bruges til den endelig busbestilling for 2020. Den skal afgives midt i oktober, og forud er selvfølgelig gået den politiske behandling af temaet - og det samlede kommunale budget.

Forvaltningen peger overfor Teknikudvalget på, at der kan hentes 1,0 mio. kr. på nedskæringer på linje 336, der kører indenfor Allerød Kommune, men som også er den mest benyttede linje.

En anden mulighed er linje 381, der deles med Hørsholm Kommune - over Sandholmgårdsvej og det nordlige Blovstrød og Sortemosevej til Allerød Station. Også her kan der ved at skære ned på antallet af afgange hentes en besparelse på ca. 1,0 mio. kr.

Endelig er der linje 338, og her har man regnet sig frem til, at en nedlæggelse vil give en besparelse på 750.000 kr.

Linje 338 blev indviet i december 2018, og den betjener med to morgenafgange fra Lynge og tre eftermiddagsture fra Hillerød rejsende til uddannelsesinstitutioner i Hillerød. Ved at reducere antallet af afgange skønner Movia, at der kan spares 150.000 kr. Det mest benyttede stop på »studieruten« er Hillerød Station med Frederiksborg Gymnasium & HF som nabo.

- Det er kravene ovenfra, der gør, at vi skal tage stilling til de her besparelser. Udgifterne stiger, og vi skal skære i busdriften for omkring en mio. kr., uddyber Miki Dam Larsen(S), der er formand for Teknikudvalget. Besparelserne kan udmøntes som en kombination af mindre besparelser på flere linjer eller med en enkeltstående besparelse på én linje.

Efter borgermødet 25. juni - kl. 19-21 i salen på Skoven 4, der rummer bibliotek og kulturhus - træder Teknikudvalget sammen igen. Tre af udvalgets fem medlemmer har bopæl i Lynge, og en fjerde, nemlig udvalgsformand Miki Dam Larsen, kommer oprindeligt fra Lynge, men det helt lokale kommer ikke til at få afgørende betydning for hans syn på sagen.

- Ja, det er da lidt sjovt, at vi er fire personer i udvalget med tilknytning til Lynge, men man kan jo ikke lade helheden betale for en rent lokalpatrotiisk sag, forklarer Miki Dam Larsen.