1. juni 2020
Et af de nyeste anlægsprojekter i Allerød Kommune er e to nye daginstitutioner Pilelunden og Bøgelunden i Blovstrød. Med den nye aftale bliver det muligt for Allerød at fremrykke anlægsopgaver. Foto: Allan Nørregaard
Et af de nyeste anlægsprojekter i Allerød Kommune er e to nye daginstitutioner Pilelunden og Bøgelunden i Blovstrød. Med den nye aftale bliver det muligt for Allerød at fremrykke anlægsopgaver. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu skal der fart på anlægsopgaverne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu skal der fart på anlægsopgaverne
Allerød - 28. marts 2020 kl. 06:33
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som Allerød Byråd havde ønsket det, er kommunernes anlægsloft blevet fjernet i år. Nu kigges der på fremrykning af blandt andet anlægsopgaver.

Allerød Byråd sendte mandag den 23. marts et samlet brev til finansminister Nikolaj Wammen og Folketingets partier samt Kommunernes Landsforening (KL) med en opfordring til at løsne kommunernes økonomiske rammer og dermed give dem mulighed for at understøtte væksten.

Og tre dage senere præsenterede regeringen sammen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening netop en aftale om at frigøre kommunerne fra anlægsloftet i år. Det vil sige, at den grænse for, hvor mange penge kommunerne må bruge på blandt andet vedligeholdelse og nybyggerier, er suspenderet. Aftalen betyder, at en lang række nye anlæg og renoveringsopgaver, der først skulle være begyndt de kommende år, kan sættes i gang allerede i år.

Aftalen falder naturligvis i god jord i Allerød, hvor man nu vil gå i gang med at kigge på, hvilke vedligeholdelses- og anlægsopgaver, man kan rykke frem.

- Det kan være renovering af skoler og institutioner og anlæg af cykelstier. Vi har sat over 30 millioner af om året til bygningsvedligeholdelse, og man kunne forestille sig, at vi måske vedligeholder for 50 millioner i år og så for et mindre beløb næste år, siger borgmester Karsten Längerich (V).

Også hos Socialdemokratiet bliver der taget godt imod den nye mulighed, som regeringen sammen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tilbyder.

- Vi har flere skuffeklare projekter, som vi kan sætte fart på, og som kan være med til at sikre beskæftigelse og udvikling i vores byer. I budgettet er der for eksempel over en tre-årig periode afsat ni millioner kroner til læringsmiljøer på børne- og skoleområdet, 15 millioner til cykelstier og ni millioner til byudvikling i de tre bysamfund Lillerød, Lynge og Blovstrød. De midler ser vi i Socialdemokratiet gerne fremrykket hurtigst muligt, siger Socialdemokratiets gruppeformand Miki Dam Larsen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?