22. juni 2021
Borgerne på Lynge Bytorv må nu se langt efter en hæveautomat. Nordea har lukket sin på stedet, og dermed er der nul tilbage. Foto: Jens Berg Thomsen
Borgerne på Lynge Bytorv må nu se langt efter en hæveautomat. Nordea har lukket sin på stedet, og dermed er der nul tilbage. Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordea har fjernet sin hæveautomat i Lynge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordea har fjernet sin hæveautomat i Lynge

En ældre læser har henvendt sig, fordi Lynge er gået fra to til nul hæveautomater

Allerød - 16. maj 2021 kl. 07:11
Af Jens Berg Thomsen

Nordea har valgt at fjerne sin hæveautomat på Lynge Bytorv. Det har fået Finn Kristensen, der er borger i lokalområdet, til at skrive til Allerød Nyt.

"Jeg skriver til jer om en lille sag, som dog er gjort besværligt for os ældre."

Han fortæller, at der førhen var to hæveautomater i byen: En ved den nu lukkede Handelsbanken lidt nede ad gaden fra bytorvet og så Nordeas. Handelsbanken har sidenhen lukket sin filial, og nu har Nordea så valgt også at fjerne sin hæveautomat.

"Da jeg igår skulle hæve kontanter fra Nordeas automat, som jo havde været der også efter, at Nordea var flyttet til Allerød, ja, så var den fjernet. Altså fra to hæveautomater til nul!" skriver han.

"Vi er mange ældre i Lynge, som bruger pengehæveautomaten - ja, sandelig da også yngre - men hvad gør man nu?" lyder spørgsmålet fra Finn Kristensen.

Ifølge filialdirektør for Nordea i Allerød, Lisbet Mylov, er forklaringen enkelt.

"Automaten blev ikke brugt særlig meget. Folk har brugt banken på en anden måde under coronakrisen, og de fleste bruger ikke kontanter. Langt det meste foregår over nettet eller med kort i butikkerne. Derfor er den væk," siger hun til Allerød Nyt.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?