23. september 2021
Pigerne, der medvirker i stykket, bliver undervejs instrueret over sms for at vise, hvordan radikalisering kan ske.Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Pigerne, der medvirker i stykket, bliver undervejs instrueret over sms for at vise, hvordan radikalisering kan ske.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Når 15-årige piger laver bomber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Når 15-årige piger laver bomber
Allerød - 03. oktober 2019 kl. 05:13
Af Anna Törnqvist Jensen og Anne-Mette Rasmussen

I går var der premiere på Mungo Parks nye forestilling »Pigen med bomberne«. Forestillingen er instrueret af den Reumert-vindende instruktør Tue Biering, der blandt andet er kendt som »provoinstruktøren«, fordi han har købt prostituerede og hentet flygtningebåde hjem med det formål at få folk til at tænke over tilværelsen.

arrow Læs også: Lokale teenagepiger på scenen i eksplosiv teaterforestilling

Den 46-årige Tue Bierings nye forestilling har da også et kontroversielt udgangspunkt. Den er nemlig inspireret af sagen om Kundby-pigen - pigen, der som 17-årig blev dømt for planlægning af terror, da retten fandt hende skyldig i at have planlagt et bombeangreb mod to skoler på Sjælland - og andre lignende sager. Tue Biering er ikke i tvivl om, hvorfor denne historie skal fortælles som et teaterstykke.

- Det handler om noget, der optager mig selv meget. Dilemmaet mellem at være et rummeligt og empatisk menneske og tro på noget godt i alle. Og så samtidig blive udfordret af mennesker, som gør noget stort og uforklarligt, som jeg ikke forstår. Det frustrerer mig, at jeg har det sådan, siger han og fortsætter:

- Det sker jo, når vi bliver truet på det, vi elsker. Det er helt grundlæggende. Når det, vi elsker, bliver truet, kan vi begynde at dæmonisere andre mennesker og have et stort behov for at få indkapslet ondskaben. I det her tilfælde handler det om, at vi bliver truet af noget, der egentlig er utroligt trygt og ufarligt: en pige på 15 år. Den her forestilling handler i stor grad om min egen panik. For hvis trusler også er 15-årige piger med hestehaler, så er der jo ikke noget, som er sikkert.

At forstå det uforståelige

Men forestillingen handler ikke om Kundby-pigen som sådan. Derfor har hun heller ikke en stemme i stykket. De tre medvirkende skuespillere er tre mennesker, der prøver at forstå det uforståelige.

- De har de bedste intentioner, men det er så komplekst, at man til sidst bare må falde om på gulvet og opgive. Måske er det bedst, at hun bare bliver lukket inde, og vi glemmer hende. Det handler om, hvad tanken om 15-årige piger, der laver bomber, gør ved os, fortæller Tue Biering.

I hver forestilling medvirker 10 helt almindelige unge piger. De er ikke castet som skuespillere, og de har stort set ingen indøvede replikker. De instrueres under hele forestillingen med sms'er i, hvad de skal gøre: »Sæt dig på stolen og tag skoletasken af« eller »tag høretelefoner på og læg dig på gulvet«. Det skal alt sammen bidrage til at illustrere radikaliseringens væsen.

Publikum får sms'er

- Der er jo en kæmpe pointe i, at de bliver manipuleret gennem hele forestillingen af sms'er, for mange af de radikaliserede unge, man er stødt på, er nogle, der er blevet fjernstyret via sms'er, videoer og andre ting. Et stort issue, der bekymrer mange, som har med terror at gøre, er, at unge kan selvradikalisere på børneværelset bag lukket dør ved at være i kontakt med alle mulige, siger Tue Biering og tilføjer:

- Man taler om, at radikalisering blandt teenagere er så let. Der er direkte adgang til at manipulere dem, for der er en vrede, afmagt og lyst til at gøre en forskel.

I forestillingen medvirker de to skuespillere Betina Grove og Marianne Søndergaard foruden Nana Morks fra Mungo Parks eget ensemble.

Forestillingen kan opleves på Mungo Park frem til den 12. oktober.

arrow Kundbysagen: Skolepigen, som kom for langt ud
04. oktober 2019 kl. 08:08 Opdateret: kl. 08:08
Synes du, at kommunen er der for dig?