16. november 2019
Det var daværende teaterdirektør Martin Lyngbo, der besluttede at lave et søsterteater i Kolding. Foto: Allan Nørregaard
Det var daværende teaterdirektør Martin Lyngbo, der besluttede at lave et søsterteater i Kolding. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mungo Park Kolding fortsætter alene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mungo Park Kolding fortsætter alene
Allerød - 11. oktober 2019 kl. 08:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 2008 etablerede Mungo Parks daværende direktør Martin Lyngbo i samarbejde med Kolding Kommune et nyt søsterteater i Kolding, som fik navnet Mungo Park Kolding. Det gjorde Lyngbo med ønske om, at udbrede teatret i Allerøds formål om at løfte kvaliteten af det offentlige rum via teaterforestillinger af høj kvalitet.

Mungo Park Kolding er i dag et veletableret lokalt teater, og har år efter år øget sine aktiviteter med en række markante dagsordensættende forestillinger. Men efter 11 år ønsker Mungo Park Kolding at fokusere på at videreudvikle den lokale forankring og har derfor valgt at stå på egne ben. Beslutningen er taget i fællesskab mellem Mungo Park, Mungo Park Kolding og Kolding Kommune. Teatrets nye navn vil blive annonceret inden for nærmeste fremtid.

- Efter elleve år har vi forståelse for, at teatret i Kolding ønsker en mere selvstændig identitet. Vi er stolte over, at have startet og løbet teatret i Kolding i gang, og der har været mange succesfulde forestillinger på programmet gennem årene. Vi ønsker teatret i Kolding al held og lykke fremover, udtaler Mungo Parks bestyrelsesformand Mogens Hugo i en pressemeddelelse.

I Kolding er man også glade for det samarbejde, der har været, og teateret glæder sig til at skulle stå på egne ben.

- Vi har været rigtig glade for at have det stærke Mungo Park-brand og teatrets forretningsmodel med fra begyndelsen, og det har helt klart betydet meget for vores succes. Vi er klar til en ny rejse, og er klar til at udforske hvordan vi kan være med til, at løfte og understøtte kommunens visioner og det lokale kulturliv med scenekunst i særklasse, udtaler Merete Due Paarup, formand for Mungo Park Koldings bestyrelse.

- Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Mungo Park i Allerød og takker for den store støtte gennem tiden.

Mungo Park Kolding blev med teatrets første direktør, Moqi Simon Trolin, i spidsen etableret med et skuespillerensemble, repertoiredrift og en årskortordning, efter model fra teatret i Allerød.

grafik køb billede