Rute 207 Slangerupvej ud for Kedelsøvej og Lynge blev fredag morgen klokken 6.36 spærret helt i begge retninger, på grund af et voldsomt sammenstød mellem en personbil og en varebil.
Bilister blev derfor opfodret til at finde alternative ruter, men afspærringen er nu ophævet, og der er igen åbnet for trafik. Det oplyser pressevagten ved Nordsjællands Politi til Sn.dk.
Sammenstødet mellem de to køretøjer var så voldsomt, at motoren i personbilen rev sig løs.
I personbilen befandt sig en mand, og det var også tilfældet i varebilen.
Begge mænd var kontaktbare, da politi og redning kom til stedet, og de blev efterfølgende bragt til hospitalet for yderligere behandling. Hvor slemt de er kommet til skade vides endnu ikke, men det er føreren af bilen, der er kommet mest til skade.
Der foreligger ikke yderligere oplysninger om de to bilister.
Politiet har haft en bilinspektør på stedet, og politiet afventer dennes rapport, før man kan sige noge om årsagen til ulykken.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her