Da Mina Kaya Turan fra Allerød gjorde sin uddannelse som frisør færdig på NEXT Uddannelse København, var det med et særdeles godt resultat.
Skuemesteren, som censoren på erhvervsuddannelserne kaldes, var så imponeret, at det udløste en bronzemedalje til den nyuddannede frisør.
Det er den næsthøjeste bedømmelse ved afgangseksamen og svarer til en karakter på mellem 11 og 11,5 på den mere kendte 12-skala.
Tidligere på måneden blev Mina Kaya Turan derfor fejret ved den traditionelle medaljefest. I år var arrangementet skrumpet ind på grund af Covid-19, så medaljemodtagerne kom ind fem ad gangen på Moltkes Palæ i København for at modtage den fysiske medalje. Normalt foregår arrangementet på Københavns Rådhus, hvor Dronningen plejer at være med til at hylde de talentfulde faglærte, men det har af gode grunde ikke kunnet lade sig gøre i år.
Ved ceremonien blev de elever, som har udmærket sig ved svendeprøven i sidste halvdel af 2019 eller første halvdel af 2020, fejret.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her