15. maj 2021
Miki Dam Larsens egen holdning er, at Pankas ikke fortjener en dispensation, men det kan være en nødvendig løsning, siger han. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Miki Dam Larsens egen holdning er, at Pankas ikke fortjener en dispensation, men det kan være en nødvendig løsning, siger han. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Miki Dam: Derfor kan man ikke bare kræve at Pankas overholder lokalplanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Miki Dam: Derfor kan man ikke bare kræve at Pankas overholder lokalplanen
Opdateret 11. februar 2021 kl. 16:34
Allerød - 11. februar 2021 kl. 16:27
Af Martin Stokkebro Moestrup

"Jeg forstår holdningen, men vi kan ikke bare løse sagen på den måde. Ellers ville den være nem."

Sådan siger formand for teknik-, erhverv-, plan- og miljøudvalget (TEPMU) Miki Dam Larsen (S) om, hvorvidt Allerød Kommune kan give afslag til Pankas med den begrundelse, at asfaltvirksomheden kendte vilkårene i Farremosen, da de byggede, og at de bare har at følge dem.

"Intuitivt kan man tænke: Man kan altid kræve en lokalplan overholdt, og min egen holdning er, at de ikke fortjener en dispensation. De skulle have overholdt kravene fra dag ét. Men det er ikke altid tilstrækkeligt at kræve en lokalplan overholdt. En dispensation kan være en nødvendig løsning, og der skal vi vurdere, om det er vilkåret i den her sag.

Der skal altså være proportionalitet. Hvis Pankas efterfølgende klager over afslaget, ville de formentlig kunne få medhold i, at en forhøjelse af deres anlæg med 1,16 meter ikke vil være en relevant gene at afslå en dispensation med i forhold til, hvor stor en indgriben i deres produktion og dermed økonomi, det ville være," siger Miki Dam Larsen.

Vil bygge over 20 meter

Baggrunden er, at Pankas for at forsøge at begrænse lugtgenerne fra asfaltfabrikken ønsker at lave en overdækning, der omkranser dele af det eksisterende anlæg, der måler 19,81 meter i højden. Lokalplanen tillader dog kun, at der bygges op til 20 meter, og derfor har Pankas søgt kommunen om at få dispensation til at bygge 1,16 meter højere, end det tilladte.

"Man kan godt stille spørgsmålstegn ved, om 1,16 meter inde i erhvervsområdet er en forringelse for naboerne. Jeg vil ikke mene, at det kommer til at betyde det helt store visuelt, og den påstand har jeg heller ikke mødt nogle steder," siger Miki Dam Larsen.

Der blev ikke, som ellers ventet, på mødet truffet beslutning om dispensation til at lade asfaltproducenten bygge højere, end lokalplanen tillader det i erhvervsområdet Farremosen. Foto: Allan Nørregaard

Beslutning udskudt til efter vinterferien

Sammen med resten af medlemmerne af TEPMU udskød han onsdag eftermiddag beslutningen om dispensation til Pankas. På mødet onsdag redegjorde kommunens advokat ellers for sagens mulige konsekvenser, men sagens karakter taget i betragtning har politikerne altså valgt at få de forskellige scenarier for sagens udfald skitseret på skrift på et nyt ekstraordinært møde, der afholdes efter næste uges vinterferie. Det ekstraordinære møde efterfølges samme dag af først et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde og siden det ordinære byrådsmøde, der hele tiden har været planlagt til torsdag den 25. februar.

"Der er forskellige scenarier for sagens udfald. Både Pankas og naboerne kan klage over, hvorvidt der gives en dispensation eller ej. I forlængelse af det sagde vi så: godt, vi prøver lige at få nogle skriftlige scenarier, for der er enighed om i byrådet, at hvis vi kan reducere lugtgenerne uden at give kompensation, så er det det, vi gør," siger Miki Dam Larsen og fortsætter:

Dispensationssag kan trække ud i årevis

"I sidste valgkamp meldte samtlige partier ud, at man ikke ville give dispensationer i erhvervsområdet. Vi ved godt, det er en stor bekymring, og det, der gør sagen svær, er et sammenfald af to principper. Et om ikke at give dispensation. Et om at tilgodese naboerne. Og for at tilgodese naboerne mest mulig, kan vi blive nødt til at give dispensation. Hvis vi insisterer på, at lokalplanen overholdes, kan det føre til et juridisk tovtrækkeri i flere år, uden at lugtgenerne reduceres. Så hvis den bedste og mest sikre vej til at reducere lugtgenerne er en dispensation, skal vi gøre det," siger han.

Vil det være en glidebane, hvis man giver dispensationen?

"I min verden er der ikke noget, der hedder glidebane. Enhver dispensation er en diskussion i sig selv," siger Miki Dam Larsen.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?