12. april 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyngehallen kan snart få ny café-forpagter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyngehallen kan snart få ny café-forpagter
Allerød - 06. april 2021 kl. 11:42
Af Martin Stokkebro Moestrup

Den sidste tid har det ikke gjort den store forskel, da der nok havde været lukket alligevel, men der er fortsat ikke fundet en ny forpagter af Lyngehallens Café.

Der er dog noget på bedding, og der satses på, at en aftale med en ny forpagter af Lyngehallens Café kan landes snarligt. Oprindeligt var håbet at lande en aftale med start efter nytår, men corona og nedlukning er kommet på tværs.

Det siger Lars Jonsson, tidligere formand for Lynge Uggeløse Idrætsforening Fodbold og nuværende formand for det, der hedder Brugerrådet ved Lynge Idrætsanlæg.

"Vi er tæt på at lukke en aftale, men corona har sinket det hele lidt.

Jeg håber, at vi kan se os ud af det her (corona-uvisheden, red.) inden for 14 dage til tre uger, og at vi så kan lave en aftale," siger han.

Lars Jonsson repræsenterer brugerne af Lyngehallen i Allerød Kommunes jagt på en ny forpagter af Lyngehallens Café. Behovet for en ny forpagter er en konsekvens af den triste nyhed om den tidligere forpagter Carsten Benders dødsfald i august sidste år.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?