17. juli 2018
Igen i år kan børnene more sig med tivoliforlystelserne på pladsen. Foto: Anne-Mette Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Igen i år kan børnene more sig med tivoliforlystelserne på pladsen. Foto: Anne-Mette Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lynge klar til fest efter sommerferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lynge klar til fest efter sommerferien
Allerød - 07. juli 2018 kl. 04:58
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Lynge Byfest løber af stablen fra den 24. til den 26. august i år, er der som sædvanlig noget at komme efter, uanset hvad man er til. Og sædvanen tro er der både tivoli, kræmmermarked og underholdning på dette års fest.

Ringridning er også en del af traditionen, men som noget nyt i år bliver den årlige ridning udvidet med tovtrækning, som skal foregå mellem seks politikere, seks erhvervsfolk og seks borgere. Arrangørerne håber i den forbindelse på en fair kamp, som underholder gæsterne.

Den politiske debat er en anden fast tradition på byfesten, og det er forventningen, at alle partier, som stillede op til kommunalvalget i 2017 deltager ved den lejlighed.

Lynge Byfest er også lig med et bredt udvalg af musikalsk underholdning. Og to af navnene til festen, der finder sted den sidste weekend i august, er offentliggjort. Det ene er et af de populære navne fra sidste års byfest, The Powls, som har givet tilsagn om at spille fredag aften.

Det er også på nuværende tidspunkt på plads, at Nevoerne spiller på byfesten lørdag aften. Nevoerne spiller Nephews hits, og ifølge arrangørerne sker det med energi, indlevelse og masser af engagement.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk