18. september 2021
Lynge Kros nuværende forpagtere, Henrik (tv) og Bjørn Hannibal, har forpagtet kroen siden oktober 2019. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Lynge Kros nuværende forpagtere, Henrik (tv) og Bjørn Hannibal, har forpagtet kroen siden oktober 2019. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lynge Kro måtte flyttes, da præsten en dag fik nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lynge Kro måtte flyttes, da præsten en dag fik nok
Allerød - 24. juli 2021 kl. 06:10
Af Ann-Sophie Meyer

Vi befinder os i Lynge i midtbyen nær kirken. Og vi skal tilbage til 1600-tallet, for det var her, kroen oprindeligt lå. Det fortæller Bjørn Hannibal, der den dag i dag forpagter Lynge Kro med sin mand, Henrik Hannibal.

Dengang kroen lå i midtbyen, var den officielt kun for landevejsrejsende, men mflere lokale besøgte alligevel kroen flittigt, og det var præsten i den nærliggende kirke på ingen måde fan af.

- Der var en fight mellem præsten og krofatter, for præsten kunne se, at hans byfolk gik direkte fra kirken og over på kroen for at blive »drevet i fordærv«, så da krofatter døde, pressede præsten på for at få rykket kroen, og det gik kronen (kongen, red.) med til, fortæller Bjørn Hannibal.

Kongen besluttede, at kroen skulle flyttes hen til det sted, hvor den ligger den dag i dag. Dengang bestod grunden af marker, som var ejet af nogle lokale bønder. Da bønderne hørte, at det var på deres marker, kroen skulle ligge på, forsøgte de ihærdigt at overtale kongen til at finde et andet sted, hvor kroen kunne ligge. Men uden held, og der var heller ingen hjælp at hente hos kronprinsen. Kroen blev rykket, og det blev den sten for sten.

- Når jeg siger flyttet, så mener jeg det helt bogstaveligt. Kroen i midtbyen blev pillet fra hinanden, og så blev den flyttet herhen, så det var den helt samme kro, der havde stået i midtbyen, som endte med at stå her. Det var sådan, man gjorde i gamle dage, når en bygning skulle rykkes, fortæller forpagteren.

Nedstemt navneskift

I forbindelse med at Lynge Kro blev flyttet, fik kroen også et nyt navn. Den kom til at hedde Purre Kro.

- Det var ikke noget, byens indbyggere lod sig mærke af. De kaldte den fortsat for Lynge Kro, så det nye navn blev kun brugt i en kort periode, før det blev ændret tilbage til Lynge Kro, siger Bjørn Hannibal.

Kroen blev flyttet omkring 1785, og kroen fra midtbyen stod på sin nye lokation i næsten 40 år, indtil en skæbnesvanger dag, hvor voldsomt vejr gjorde en ende på byens samlingspunkt.

Kroen brændte ned

I august 1823 brændte kroen ned. Det gjorde den som følge af et lynnedslag. KRoen blev genopbygget i 1824, og siden da er den blevet udbygget og renoveret ad flere omgange.

- Salen er den ældste del af kroen. Den er fra 1824, fortæller forpagteren, og tilføjer, at kroen gennem tiden både har været hvid, grå, skagensgul og rød.

Snart skal Lynge Kro renoveres igen. Taget skal skiftes, og facaden skal være lys grå med sorte rammer. Renoveringen går i gang til september, og de to forpagtere glæder sig.

- Vi går ikke efter det moderne look. Vi forsøger i stedet at være tro mod stedet og dets historie, og det skal nok blive rigtig flot, siger Bjørn Hannibal.

Synes du, at kommunen er der for dig?