14. oktober 2019
Mellem brødre. Arne B. Johansson flankeret af sine brødre Lennart og Per-Olof ved åbningen af udstillingen på Kirkehavegaard. Foto. Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Mellem brødre. Arne B. Johansson flankeret af sine brødre Lennart og Per-Olof ved åbningen af udstillingen på Kirkehavegaard. Foto. Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal kunstner samlede fuldt hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal kunstner samlede fuldt hus
Allerød - 11. september 2017 kl. 05:56
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var gået et kvarter, efter at ferniseringen af den nye udstilling på Kirkehavegaard skulle være foretaget. Men arrangørerne gjorde klogt i at vente lidt med de første ord, for selv om regnen stod ned, så strømmede det ind med publikum.

Omkring 170 var indenfor i tørvejret til velkomsten ved Steen Viby, formanden for Allerød Kunstforening, som udtrykte glæde ved at udstillingen hædrede en af de lokale kunstnere fra Lillerød, nemlig allrounderen Arne B. Johansson, et kendt ansigt i bybilledet sine nu snart 81 år til trods. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Manden med det stadig lange hår var uddannet tømrer, men gik videre og fabulerede finurligt i alle retninger - billedvævninger, skulpturer, malerier, bænke, mosaikker og vinduesmaleri.

Det begyndte med, at Arne ikke syntes, at restmaterialer fra familiens spånkurvefabrik skulle gå til spilde, så han begyndte at lave lamper af spåner i utallige udformninger, samtidig med at han også fortsatte med at lave spånkurve. Og det var ofte de forhåndenværende materialer samt en god portion humor, som satte gang i hans værker. Og sætter man sig midt i lokalet på Kirkehavegaard for at hvile benene, så er bænkene såmænd også lavet af Arne B. Johansson.

Udstillingen varer kun frem til søndag 17. september, så det er i denne uge, at endnu flere lokale og andre skal en tur omkring Kirkehavegaard og se mange værker i udstillingen, der bærer navnet »Arne B. Johansson - Retrospektivt.«

Kunstnerens lillebror, læreren og forfatteren Per-Olof Johansson åbnede udstillingen, som han betegnede som den hidtil største samling fra Arne B. Johanssons hænder.

- Vi var fem brødre, der alle gik på Lillerød Skole. Vi diskutterede kunst derhjemme, selv om vi ikke havde så meget af det. I skolen var Arne en af de første, der blev tilbudt ordblindeundervisning, men det forhindrede ham ikke i at både at læse og skrive. Og så var han så heldig at få Alice Buchhave som lærer. Hun lærte ham at snitte i træ, og med det kunne han imponere vi andre. Jeg husker at han lavede flere bogreoler til mig, sagde Per-Olof Johansen i sin tale.

Tre af de fem brødre, hvor af to er døde, var i øvrigt til stede ved ferniseringen. Per-Olof er med sine 75 år yngst, mens Arne snart runder de 81. Ældste bror er den tidligere lærer Lennart Johansson på 83 år.

Arne B. Johansson har ved tidligere lejligheder udstillet i Allerød med et mindre antal værker, men denne udstilling omfatter et væsentligt antal værker, hvortil kommer dem, der er gået til, dem, der er solgt og dem, som med broderens ord stadig står hjemme hos Arne.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede