13. november 2019
Ved den nyligt afviklede integrationseftermiddag i Lillerød Kirkes sognegård var sognepræst Carsten Mulnæs i dialog med gademusikanten Kurtis fra Kosovo. Privatfoto
Ved den nyligt afviklede integrationseftermiddag i Lillerød Kirkes sognegård var sognepræst Carsten Mulnæs i dialog med gademusikanten Kurtis fra Kosovo. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lillerød Kirke vil integration

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lillerød Kirke vil integration
Allerød - 21. november 2011 kl. 13:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Allerød: Sognepræst Carsten Mulnæs fra Lillerød Kirke beskriver i dette indlæg, hvordan kirken vil være med til integrationen - blandt andet ved også at velsigne børn fra muslimske familier:

Der er lys på kirken. Kirken vil lyse som ikon i nærmiljøet gennem hele den mørke tid og ikke blot være juleudsmykning. Alle vil vi lyse op for, hvad enten de er medlemmer af Folkekirken eller ej. Det giver stor glæde hos mange - også dem, der aldrig kommer indenfor. Kirken står der.
arrow Læs også: Børnehus' nej til kirke skal for to ministre

Vi har netop afviklet en fornem integrationseftermiddag i sognegården, hvor mennesker af alle farver mødtes om en buffet ligeså spraglet som deltagerne - både kristne og muslimer. Kirke hos os betyder nemlig også integration. Kristendom er menneskelig.

En børnehave meldte i går afbud til julegudstjeneste for alle sognets børnehavebørn. De bad mig om ikke at lyse velsignelsen over børnene. I årevis er børn - også muslimer og buddhister - kommet til julegudstjeneste for at høre historien om Jesus genfortalt, synge "Et barn er født i Bethlehem" og modtage det bedste ønske, jeg kan give enhver: Herrens velsignelse. I vejen for integration står tit danskernes egen berøringsangst. For år tilbage havde vi krybbespil i samarbejde mellem skole og kirke. Og vores første jomfru Maria hed Sara, var muslim og den mest bedårende Jesu mor.

Der findes præster, der korsfæster nisser, ikke vil vie fraskilte, eller som etablerer mindelunde for aborterede fostre for at udnævne deres mødre til mordere. Det er kristen ekstremisme - men et lille mindretal. Der er også muslimer, der ser terrorvideoer til inspiration hjemme på nettet - men det er et mindretal. Hvorfor skal børn fra kulturåbne muslimske familier og alle de andre børn fratages et stykke dansk juletradition, fordi enkelte familier eller pædagogisk fortolkning ikke vil udsætte børn - for velsignelse?

I kommunens legatbestyrelse af julehjælp fik vi i fællesskab ændret praksis, så muslimske familier fik en julekurv med flæskesteg byttet ud med kyllinger, selvom de ikke holdt "jul". For mange fejrer højtid - for at deres Hassan kan glæde sig sammen med naboens Simon, der i øvrigt er "verdens bedste venner". Halvdelen af modtagerne af julehjælpen fra rådhuset er i dag muslimske familier, der vil det samme som du og jeg: gøre deres børn glade.

I den landspolitiske debat tales der igen om, at det forulemper fx muslimer at få en attest fra kirken ved navngivning eller begravelse. Det er bedrevidende bekymring uden hold i virkeligheden! I ægte kristen humanisme deler vi glæde og sorg med mennesker, når deres kære fødes eller begraves på kirkegård og der skal ordnes papirer, uanset deres tro. Man kan ikke integrere ind i ingenting. Men det er netop, hvad vi risikerer som med nævnte børnehave: Ingenting. Det er ikke respekt for muslimer, men despekt for egen historie.
arrow Nej tak til bøn og velsignelse
21. november 2011 kl. 06:00 Opdateret: kl. 16:09
grafik køb billede