13. juli 2020
Det nye boligområde, som kaldes »Ved Skoven«, kommer til at bestå af 115 boliger og et fælleshus, og det skal ligge ved Teglskoven. Illustration: Mikhail Sizov, KANT Arkitekter
Det nye boligområde, som kaldes »Ved Skoven«, kommer til at bestå af 115 boliger og et fælleshus, og det skal ligge ved Teglskoven. Illustration: Mikhail Sizov, KANT Arkitekter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lejerbo vil svanemærke boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejerbo vil svanemærke boliger

Lejerbo opfører Danmarks største almene boligbyggeri med Svanemærket i Teglskoven.

Allerød - 27. maj 2020 kl. 06:27
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når der inden længe opføres et helt nyt boligområde med 115 almene boliger i Teglskoven, bliver alle boligerne certificeret Svanemærket. Det bliver således Danmarks største almene boligbyggeri, der bygges med certificeringen.

I den forbindelse har bygherren, Lejerbo, valgt Scandi Byg som totalentreprenør. Sammen har de to parter en ambition om at opføre byggeriet ud fra så bæredygtige principper som muligt.

- Lejerbo går forrest, når det gælder om at opføre bæredygtigt byggeri. Vi satte fra starte et højt ambitionsniveau med krav om svanemærkning. Samtidig har vi et ønske om at bidrage til at udvikle byggeriet ved at arbejde endnu mere bæredygtigt ved blandt andet at bygge bærende konstruktioner og facader i træ. En fælles forståelse og tilgang, som gør det nemmere at vælge bæredygtige løsninger sammen med entreprenøren. Valget faldt på Scandi Byg som totalentreprenør, da virksomheden dels leverer svanemærkede modul-løsninger, dels kunne tilbyde det bedste forhold mellem pris og kvalitet, siger projektleder i Lejerbo, Metin Uysal, i en pressemeddelelse.

Det nye boligområde, som kaldes »Ved Skoven«, består af 115 boliger og et fælleshus, og det skal frem mod forsommeren 2022 opføres ved Teglskoven. Der skal opføres 1-, 2-, 3- og 4-værelsesboliger i træ, og her kan Scandi Byg i høj grad trække på tidligere erfaringer, da det også er Scandi Byg, der blandt andet står for landets første almene boligprojekt med Svanemærket på Amager. I dag opfører Scandi Byg alle sine boliger med Svanemærket.

- Det er tydeligt at mærke, at en større og større andel af byggebranchen sætter overliggeren højt, når det handler om fokus på bæredygtighed. Tidligere var Svanemærket forbeholdt prestigebyggerier, men nu vinder mærket også indpas inden for blandt andet almene boligbyggerier, og det betyder jo, at det ikke længere er økonomien, der nødvendigvis afgør, om du bor bæredygtigt og har de mange fordele, som det medfører, forklarer administrerende direktør i Scandi Byg, Thomas Raunsbæk.

Forme markedet sammen
Og hos Miljømærkning Danmark, som har ansvaret for Svanemærket i Danmark, er det af stor betydning, at den almene boligsektor nu efterspørger svanemærkede byggerier:

- Nogle af landets største bygherrer er almene boligforeninger, og derfor er vi også enormt glade for, at Lejerbo har valgt at stille krav om Svanemærket. Samtidig er Scandi Byg en stærk partner til den almene byggesektor, og de to parter kan således i fællesskab være med til at forme markedet for bæredygtigt byggeri, forklarer direktør i Miljømærkning Danmark, Martin Fabiansen.

Netop visionen om at skabe et mere bæredygtigt byggeri fylder meget hos Scandi Byg, som mener, at det er et samfundsansvar, som alle i byggeriet bør tage aktiv del i.

- Byggebranchen står for en stor del af det samlede CO2-udslip, og derfor er det også vigtigt, at man i branchen omstiller sig og får et større fokus på miljørigtigt byggeri. Heldigvis er vi allerede begyndt at se et paradigmeskift, hvor flere lægger vægt på det fra start, hvilket vi også mærker på efterspørgslen på vores løsninger. Men der er fortsat plads til en væsentlig forbedring, og det håber og tror vi, at vi vil se de kommende år, siger Thomas Raunsbæk.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?