31. juli 2021
Snedkermester og direktør i PP Møbler, Kasper Holst Pedersen, overtog posten som direktør efter sin far i 2020. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Snedkermester og direktør i PP Møbler, Kasper Holst Pedersen, overtog posten som direktør efter sin far i 2020. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsret stadfæster dom i sag om ulovlige kopistole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsret stadfæster dom i sag om ulovlige kopistole
Opdateret 23. juni 2021 kl. 13:05
Allerød - 23. juni 2021 kl. 12:56
Af Magnus Eg Møller

Møbelsnedkeriet PP Møbler, der fremstiller danske møbelklassikere og har gjort det siden 1953, har netop fået medhold i Vestre Landsret i en sag om 66 ulovlige kopier af Hans J. Wegners 'The Chair' på en restaurant i det jyske.

PP Møbler lagde sag an mod restauranten for at krænke PP Møblers rettigheder efter ophavsretsloven og markedsføringsloven. Sagen blev først ført ved Sø- og Handelsretten, hvor der også blev dømt til PP Møblers fordel, men her valgte tiltalte at anke dommen, hvorfor sagen røg videre til Vestre Landsret.

Stadfæstelsen af dommen glæder direktør i PP Møbler, Kasper Holst Pedersen, der dog er bange for at glæde sig for tidligt:

- Det er jo dejligt for os, men tiltalte har tidligere anket dommen, og der er en mulighed for, at han anker igen, så sagen skal for højesteret - men det ville kræve, at sagen var af principiel karakter. Vi prøver at slå koldt vand i blodet, indtil ankefristen på fire uger er overstået, siger han.

Design er livsnerve

Direktøren understreger, at sagen betyder meget for ham og virksomheden.

- Vi ser et stigende problem med kopier udefra, og det er vi tvunget til at forholde os til. Hvis vi ikke går i retten, siger vi de facto, at det er OK, så vi bliver nødt til at gøre det for ikke at give vores stiltiende accept. Sammen med håndværket udgør designet af vores møbler en grundsten i vores virksomhed. Det er virksomhedens livsnerve, og den bliver vi nødt til at beskytte, siger han.PP Møbler har undervejs i forløbet fået bistand fra Rettighedsalliancen, der arbejder mod krænkelser af ophavsret og for at styrke den kreative branches rettigheder. De har blandt andet hjulpet med den første henvendelse til restauranten med kopistolene.

Hans J. Wegners 'The Chair', der er kendt for at have været brugt af John F. Kennedy og Richard Nixon i en TV-debat i 1960, koster mellem 33.000 kroner og 46.000 kroner. Til sammenligning kostede kopistolene 625 kroner stykket i den tyrkiske møbelbutik, restaurantejeren har købt dem i. Det fremgår af sagsakterne fra Sø- og Handelsretten.

Restaurantejeren blev dengang dømt til at skulle betale 125.000 kroner i vederlag og erstatning for markedsforstyrrelse, fjerne møblerne fra restauranten og aflevere dem til PP Møbler.

Kasper Holst Pedersen oplyser, at bøde og erstatning er endt på cirka samme niveau ved Vestre Landsret.

- Jeg er lettet, men jeg bliver endnu mere lettet, hvis dommen denne gang viser sig at være endelig, siger han.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?