21. april 2019
Har Allerød Kommune ikke været restriktiv nok i forhold til hvilke erhvervsvirksomheder, den har budt velkommen på Farremosen? Det vil Erik Lund (K) have undersøgt. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Har Allerød Kommune ikke været restriktiv nok i forhold til hvilke erhvervsvirksomheder, den har budt velkommen på Farremosen? Det vil Erik Lund (K) have undersøgt. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservative vil have redegørelse om Farremosen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservative vil have redegørelse om Farremosen
Allerød - 13. september 2018 kl. 17:09
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Hver dag bringer nye oplysninger frem i sagen om erhvervsbyggerierne i Farremosen, og lugten bliver værre og værre.

arrow Læs også: Læs brevet her: 375 husstande protesterer imod støj, møg og røg

Sådan siger Konservatives byrådsmedlem Erik Lund, som derfor nu har bedt borgmester Karsten Längerich (V) og forvaltningen i Allerød Kommune om en redegørelse.

- De seneste oplysninger i sagen har fået mig til at bede borgmester og forvaltning om en grundig redegørelse for, at virksomheder, der udgør en trussel mod grundvandet, efter forvaltningens opfattelse, alligevel kan etablere sig på området i Farremosen, når Miljø- og fødevareministeren så klart skriver, at det kan de ikke, siger Erik Lund.

Hans ønske om en redegørelse sker på baggrund af det svar, som Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har givet til formanden for Folketingets Miljø- og fødevareudvalg Pia Adelsteen (DF) på et spørgsmål om Farremosen.

I ministerens svar står der blandt andet:

»Af Allerød Kommunes forslag til kommuneplantillæg og lokalplanen fremgik følgende: »Tillæg nr. 9 til Allerød Kommunes Kommuneplan 2013 for et erhvervsområde ved Farremosen har til formål at udlægge området til virksomheder med særlige beliggenhedskrav samt transport- og logistikvirksomheder« samt »Der kan inden for området ikke etableres: virksomheder eller anlæg, som vil udgøre en trussel mod grundvandet, boliger eller anden miljøfølsom anvendelse.«

Jakob Ellemann Jensen skriver anfører desuden, at Staten modtager kommunernes planforslag i myndighedshøring, og at det er Erhvervsstyrelsen, der har kompetencen til at gøre indsigelse, når det gælder nationale interesser i kommuneplaner og kommuneplantillæg. Erhvervsstyrelsen gør sine indsigelser på baggrund af bidrag fra forskellige myndigheder, blandt andet Miljøstyrelsen, som i dette tilfælde varetager den nationale grundvandsinteresse.

I svaret slås det også fast, at der skal laves en såkaldt grundvandsredegørelse, hvis virksomhedstyper og -anlæg i området medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet.

»Miljøstyrelsen har ikke bedt Allerød Kommune om en grundvandsredegørelse, da det fremgår af planerne, at der ikke inden for området kan etableres virksomheder eller anlæg, som vil udgøre en trussel mod grundvandet«, skriver ministeren og tilføjer:

»Det er kommunens vurdering, hvorvidt arealanvendelsen medfører forurening af grundvandet. Kommunerne er selv ansvarlige for at administrere i overensstemmelse med de vedtagne planer, når planforslagene efter den offentlige høring er politisk vedtaget«.

Efter at have læst svaret bemærker Erik Lund, at Unicon, Pankas, Remco, Nordisk Diesel, DHL Logistikterminal og SCT inklusiv et lastbilværksted alle er virksomheder, som er på Miljøstyrelsens forbudsliste over virksomheder, som udgør en trussel mod grundvandet.

- Det bliver tydeligere og tydeligere, at byrådet burde have nedlagt et §14-forbud samt have iværksat en uvildig undersøgelse af hele Farremosesagen, siger Erik Lund afslutningsvis.

arrow Nu får asfaltværk byggetilladelse
21. februar 2019 kl. 05:52 Opdateret: kl. 16:07
arrow Minister skal se Allerød i øjnene
20. februar 2019 kl. 05:31 Opdateret: kl. 15:33
arrow Pinligt indlæg fra Martin Wolffbrandt
25. januar 2019 kl. 14:05 Opdateret: kl. 14:05

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede