15. maj 2021
De konservative Jørgen Johansen (t.h.), Martin Wolffbrandt (i midten) og Eric Lerdrup Bourgois foreslår, at gøre Toftehavegaard i det centrale, gamle Lillerød til nyt bofællesskab.
gallery icon

Se billedserie

De konservative Jørgen Johansen (t.h.), Martin Wolffbrandt (i midten) og Eric Lerdrup Bourgois foreslår, at gøre Toftehavegaard i det centrale, gamle Lillerød til nyt bofællesskab.
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservative foreslår Toftehavegaard som bofællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservative foreslår Toftehavegaard som bofællesskab

"Afsindigt interessant", lyder svaret fra bofællesskabsgruppen om forslaget, der vil genoplive den gamle, røde gård i det gamle Lillerød

Allerød - 30. april 2021 kl. 06:41
Af Tekst: Martin Stokkebro Moestrup Foto: Allan Nørregaard

Toftehavegaard ligger utrolig centralt i det gamle Lillerød med Lillevang Skole som nabo og skråt over for Kirkehavegaard. Alligevel har den røde trelængede gård fra år 1900 med de stråtægte tage levet et stille liv de seneste år, hvor den har fået lov til at stå hen.

Det skal den ikke gøre længere, mener Det Konservative Folkeparti i Allerød. Derfor foreslår partiet nu at bruge gården og noget af området bagved som bofællesskab. Forslaget kommer, efter at byrådsmedlemmerne Jørgen Johansen og Martin Wolffbrandt og byrådskandidat Eric Lerdrup Bourgois mandag i sidste uge var til åbent onlinemøde med Bofællesskabsgruppen i Allerød - en forening, der, som navnet antyder, arbejder for at etablere et bofællesskab i kommunen.

"Vi ønsker ikke at tage kommunens grønne områder i brug, men at bruge det eksisterende. Vi er nødt til at have pejlemærker, hvis vi skal bevare Allerøds identitet. Samtidig skal vi dyrke vores fællesskaber og sikre, at de også er med i den udvikling, vi planlægger for vores kommune," siger Jørgen Johansen om forslaget, da Allerød Nyt møder ham og de to andre konservative på Toftehavegaard.

"Et fedt projekt"

I det med de grønne områder ligger også en kommentar til Socialdemokratiet i Allerøds forslag til et bofællesskab i Allerød, der går på at bruge noget af markarealet nord for Sortemosevej som placering for et kommende bofællesskab.

Fra Bofællesskabsgruppen i Allerød lyder der stor begejstring for det nye forslag, der vurderes mere realistisk end området ved Sortemosevej.

Toftehavegaard har ligget ubrugt hen i mange år og har brug for en del kærlige hænder

"Vi synes, det er afsindigt interessant med Toftehavegaard. Det ville være fantastisk at kunne få Toftehavegaard istandsat, og selve istandsættelsen vil være et fedt projekt for bofællesskabsgruppen," siger Lisette Thamdrup fra foreningen og fortsætter:

"I forhold til Sortemosevej er vi sindsygt taknemmelige for, at Socialdemokratiet bragte det på banen. Det var det, der satte gang i bofællesskabsdebatten igen på et tidspunkt, hvor vi var tæt på at kaste håndklædet i ringen. Men så vidt vi kan høre på de andre partier, er det ikke realistisk med det område. Vi har også holdt møde med DN (lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening, red.), som heller ikke vil støtte op om det. Derfor er der ikke noget, der tyder på, at det kommer til at lykkes," siger hun.

Gården skal være fælleshus

Konkret er det tanken, at selve den trelængede Toftehavegaard samt den store, røde lade, der ligger op mod skolen, skal være fælleshus/fællesbygninger, mens de to aflange staldbygninger af meget nyere dato, som der ligger bagved, og som man ikke kan se fra vejen, skal rives ned for at gøre plads til bofællesskabets boliger.

"Et fællesskab må meget gerne genere andre, afledte fællesskaber, eksempelvis oprettelsen af et 'historisk håndværkerlav', der også kunne være med til istandsættelsen af gården. Bofællesskabet kunne skabe historisk stemning, liv og kreativitet. Det er et vinderprojekt for os alle," siger Eric Lerdrup Bourgois.

Et bofællesskab på Toftehavegaard ville opfylde de konservatives ønsker om at bruge eksisterende byggeri i stedet for at tage nogle af kommunens grønne områder i brug, siger Jørgen Johansen.

Området og gården er ejet dels af Statens Serum Institut (SSI), der ejer selve Toftehavegaard, dels af af SSI Diagnostica, der ejer området bagved, og som ifølge firmaets hjemmeside lever af at distribuerer diagnostiske produkter, og indtil 2016 var ejet af SSI. I dag er ejerne den svenske kapitalfond Adelis Equity.

I dialog om området

Bofællesskabsgruppen i Allerød har været i dialog med begge parter om et eventuelt salg af deres dele af grunden/området. Hvor SSI virker interesserede i at komme af med gården, der har stået ubrugt i mange år, vurderer Lisette Thamdrup, at det kan blive lidt vanskeligere med SSI Diagnostica.

"Men vi har aftalt et møde med dem i næste uge, og så må vi se, hvad de siger," siger hun.

Eric Lerdrup Bourgois håber, at et bofællesskab på Toftehavegaard vil kaste andre fællesskaber af sig, eksempelvis et historisk handværkerlav.

Lisette Thamdrup melder om stor interesse for bofællesskabsgruppens aktiviteter.

"Lige nu får vi hele tiden henvendelser fra folk, der gerne vil være med. Folk er meget, meget interesserede i, at det her lykkes," siger hun.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?