27. januar 2021
Udvalgsformand Merete Them Kjølholm (R) afviser, at Allerød Kommune er forpligtet til at finde nye træningsarealer til hundeklubber, der har været i kommunen siden starten af 1980'erne. Foto: Jens Berg Thomsen
Udvalgsformand Merete Them Kjølholm (R) afviser, at Allerød Kommune er forpligtet til at finde nye træningsarealer til hundeklubber, der har været i kommunen siden starten af 1980'erne. Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen afviser ansvar for nyt hundetræningsareal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen afviser ansvar for nyt hundetræningsareal
Allerød - 28. november 2020 kl. 07:12
Af Martin Stokkebro Moestrup

Der er gjort forsøg, men det har ikke kunne lade sig gøre at finde et egnet sted for klubberne at træne. Sådan siger Merete Them Kjølholm (R), formand for kultur- og idrætsudvalget i Allerød Kommune, om mulighederne for at skaffe et træningsareal til Frederiksholm Rottweilerklub samt Dansk Dobermann Klub og Dansk Schnauzer og Pinscherklubs træningsgrupper i Allerød, efter at kommunen den 1. juli i år opsagde dem fra det træningsareal ved Blovstrød Teglværk, som de har haft siden starten af 1980'erne.

arrow Læs også: Hundeklubber må træne på må og få - har kun klublokalet tilbage

"Kommunen ønsker ikke, at hundeklubberne træner i bynært område. Det har været forsøgt at finde noget andet, men vi har ikke noget sted, vi kan anvende, som er hensigtsmæssigt," siger Merete Them Kjølholm.

Hundeklubberne mener, at de som godkendte foreninger under Folkeoplysningsloven har krav på at få stillet arealer til rådighed af kommunen. Men dette er ikke tilfældet, siger udvalgsformanden.

"Jeg har fået at vide af vores jurister i kommunen, at det har været efterprøvet flere gange, og vi er ikke forpligtet til at stille anlæg til rådighed," siger hun.

Ifølge Merete Them Kjølholm er klubbernes nu tidligere træningsareal tænkt som rekreativt område for beboerne i det nye boligområde i Blovstrød.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?