13. december 2019
Det tager lang tid at få behandlet sin byggesag i Allerød, viser en ny undersøgelse fra Ejendom Danmark. Foto: Kim Rasmussen
Det tager lang tid at få behandlet sin byggesag i Allerød, viser en ny undersøgelse fra Ejendom Danmark. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune som bundskraber: Lang og dyr byggesagsbehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune som bundskraber: Lang og dyr byggesagsbehandling
Allerød - 14. november 2019 kl. 05:10
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ifølge en undersøgelse fra Ejendom Danmark er Allerød den mindst ejendomsvenlige kommune i landet.

arrow Læs også: Borgmester: - Jeg kan ikke genkende tallene

Mange ejendomsforbrydelser, høje byggesagsgebyrer og lang byggesagsbehandlingstid betyder, at Allerød Kommune ender på sidstepladsen i Ejendom Danmarks årlige undersøgelse af ejendomsvenlighed. Det skriver erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.

Ifølge undersøgelsen er en af årsagerne til placeringen som nummer 98 ud af 98, at ventetiden er lang, når der skal behandles byggesager i Allerød.

I 2019 er byggesagsbehandlingstiden opgjort til gennemsnitligt 93 dage i Allerød. Det er 40 dage længere end i 2018, hvor behandlingstiden var 53 dage.

Kommunen har ifølge Ejendom Danmark længe ligget i den tunge ende af feltet, når det handler om at skabe gode vilkår og rammer for brugerne af ejendommene. Og i den tilsvarende undersøgelse sidste år var Allerød placeret som nummer 90.

Udover den lange byggesagsbehandlingstid er timeprisen på byggesagsbehandlingen ifølge undersøgelsen også medvirkende til, at Allerød Kommuner ender på sidstepladsen. Prisen er steget fra 727 kroner til 836 kroner.

I Allerød er niveauet for ejendomsforbrydelser, som er indbrud, hærværk og brandstiftelse, langt højere end gennemsnittet, og det er også med til at trække kommunen mod bunden i undersøgelsen. Det samme er kommunens dækningsafgift på ni promille, hvilket er i den dårligste fjerdedel på landsplan.

Ejendom Danmarks undersøgelse viser, at Allerød er placeret i den bedste fjerdedel, når det gælder grundskylden, som er 22,75.

Jannick Nytoft er administrerende direktør i Ejendom Danmark, og han mener, det er alfa og omega, at Allerød Kommune sørger for at forbedre rammerne på boligområdet. For gode vilkår bidrager til, at der holdes gang i ejendommene og til at tiltrække og fastholde erhverv og borgere.

- Det er gået fra skidt til værre for ejendomsvenligheden i Allerød det seneste år, og det er den helt forkerte strategi at skrue op for timepris og slække endnu mere på sagsbehandlingstiden. Allerød har udfordringer nok, som det er. Ejendomsvenlighed er vigtigt at prioritere, for boliger og erhvervsejendomme bidrager til at holde gang i aktiviteter, beskæftigelse og økonomien i kommunen, siger han.