26. januar 2020
Allerød Kommune bliver ejer af fem pavilloner på Sportsvej. De bruges for tiden til midlertidige boliger for flygtninge. Foto: Kim Rasmussen
Allerød Kommune bliver ejer af fem pavilloner på Sportsvej. De bruges for tiden til midlertidige boliger for flygtninge. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune køber flygtningepavilloner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune køber flygtningepavilloner
Allerød - 10. december 2019 kl. 06:09
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byrådet har besluttet at købe fem pavilloner, der i sin tid blev sat op som midlertidige flygtningeboliger på Sportsvej. Købet sker, fordi det bedre kan betale sig end at fortsætte lejen af pavillonerne.

Allerød Kommune har i fire år lejet en række pavilloner til at huse kommunens flygtninge. Heriblandt de fem pavilloner, som det nu er blevet besluttet at købe. Købet sker, fordi det rent økonomisk bedre kan betale sig for kommunen.

- Hvis vi skal have dem imellem to og to et halvt år, kan det bedst betale sig at leje dem, men hvis vi skal have dem i længere tid, kan det bedst betale sig at købe. Og vurderingen fra forvaltningen var, at det er økonomisk rentabelt at købe dem. En del af forklaringen er, at det på grund af hårdt slid bliver ret dyrt at istandsætte dem, inden de leveres tilbage, siger borgmester Karsten Längerich (V) om købs-beslutningen.

Allerød Kommune har årligt betalt 2.232.000 kroner for at leje de fem pavilloner, og det koster omkring en halv million per pavillon at sætte dem i stand, når de opsiges. Udlejeren har tilbudt at sælge de fem pavilloner til Allerød Kommune for 9.758.500 kroner, og fordi kommunen har valgt at takke ja til det tilbud, slipper den for at istandsætte fire pavilloner nord for Sportsvej, som er blevet sagt op.

På den måde sparer Allerød Kommune yderligere to millioner ved købet af de fem pavilloner syd for Sportsvej.

Forvaltningen har desuden vurderet, at det sandsynligvis er muligt at sælge de fem pavilloner videre, når Allerød Kommune ikke længere har brug for dem.

Der stod oprindeligt ni pavillone ved Sportsdvej. Fem syd for og fire nord for. To af de nordlige pavilloner er allerede blevet nedlagt, og yderligere to skal nu tages ned, fordi antallet af flygtninge, som kommunen modtager, er faldet.