23. januar 2021
Aftenstemningen i Blovstrød Kirke kan nydes torsdage i januar, hvor der som noget nyt er aftenandagt i kirken. Foto: Flemming Nyberg
Aftenstemningen i Blovstrød Kirke kan nydes torsdage i januar, hvor der som noget nyt er aftenandagt i kirken. Foto: Flemming Nyberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kirke tilbyder aftenandagter i den mørke coronatid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirke tilbyder aftenandagter i den mørke coronatid
Allerød - 09. januar 2021 kl. 15:27
Af Anne-Mette Rasmussen

Som noget nyt inviterer Blovstrød Kirke til aftenandagter i januar måned. Andagterne finder sted om torsdagen og har en mere meditativ karakter end en klassisk gudstjeneste. Der vil være mulighed for altergang og for at tænde lys.

- Det bliver en lang og mørk vinter, og der er brug for et sted at finde trøst og håb. Derfor er vi meget glade for, at sundhedsmyndighederne fortsat mener, det er forsvarligt at holde kirkedørene åbne. Som et lys midt i mørket. Aftenandagterne er tænkt som en stille stund, hvor man kan finde ro, og tankerne kan samle sig. Kirkens musikere sørger for stemningsfuld musik, og der vil være ord til trøst, opmuntring og refleksion, siger sognepræst Kristine Krarup Ravn om initiativet.

Man kan komme til aftenandagt torsdag den 14. januar og torsdag den 21. januar med Kristine Krarup Ravn. Torsdag den 28. januar står Mathias Harding for andagten. Alle dage er det fra 19.30 til 20.

Blovstrød Kirke har også gudstjeneste hver søndag i januar klokken 10 til 10.30 og igen fra 11.30 til 12. De afvikles som korte andagter uden altergang. Ved gudstjenesterne klokken 10 vil der være fællessang, mens gudstjenesterne 11.30 er uden fællessang. Til begge gudstjenester er der orgelmusik og sang ved kirkens sangere. Kirken understreger, at sundhedsmyndighedernes anvisninger følges nøje.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?