22. januar 2021
- Som området ligger lige nu, ser det jo trist ud, der hvor pavilloner har ligget, siger borgmester Karsten Längerich (V), som mener, der er enighed om, at der skal bygges boliger i området. Og at det ikke skal gå ud over fodboldbanerne. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

- Som området ligger lige nu, ser det jo trist ud, der hvor pavilloner har ligget, siger borgmester Karsten Längerich (V), som mener, der er enighed om, at der skal bygges boliger i området. Og at det ikke skal gå ud over fodboldbanerne. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: K frygter fortsat fodboldbaners liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

K frygter fortsat fodboldbaners liv

Konservative er på stikkerne i sagen om en ny helhedsplan for området ved Sportsvej. Partiet er bekymret for, at helhedsplanen kan betyde, at nogle af fodboldbanerne på området med tiden bliver nedlagt.

Allerød - 14. januar 2021 kl. 06:32
Af Anne-Mette Rasmussen
arrow Læs også: S støtter ny helhedsplan for Møllemosen

Konservatives mangeårige byrådsmedlem Erik Lund, der også er kendt som »sportens mand« stemte derfor imod da Økonomiudvalget forleden havde helhedsplanen på sit bord. Han mener helt klart, at fodboldbanerne er i fare for at blive nedlagt.

- Et flertal i Økonomiudvalget fastholder, at store dele af de nuværende fodboldbaner på Møllemosen skal indgå i »Helhedsplan for boligudbygning ved Sportsvej«. Når flertallet fastholder en arealafgrænsning, hvor fodboldbanerne syd/øst for opvisningsbanen indgår, betyder det, at disse baner må nedlægges, hvis eller når et flertal ønsker at bygge på dette areal, siger Erik Lund, der ikke var alene om at stemme imod. Det samme gjorde Viggo Janum fra Vores Allerød.

- Det er fuldstændig uforståeligt, at et flertal ønsker at ødelægge dele af det fodboldanlæg, som vi efter mere end 20 års kamp endelig har fået etableret. Jeg håber, at et flertal af byrådet kommer på bedre tanker inden byrådets endelige vedtagelse af helhedsplanen og vil fastholde den arealafgrænsning af området, som vi i fællesskab har vedtaget i Planstrategien, og hvor fodboldbanerne netop ikke indgår, siger Erik Lund.

Drøfter det igen

Konservatives gruppeformand Jørgen Johansen undlod at stemme på Økonomiudvalgets møde. Han vil gerne have mulighed for at vende sagen med den Konservative byrådsgruppe endnu engang, før han tager endelig stilling.

- Vi havde i gruppen aftalt, at jeg skulle stemme for en helhedsplan med den forudsætning, at der ikke blev bygget på fodboldbanerne, og at afgrænsingen var det. Det var min helt klare opfattelse, at det var sådan, man havde aftalt. Men det kunne ikke skrives ind i beslutningen, at man ikke bygger på fodboldbanerne. Derfor undlod jeg at stemme, for jeg synes, jeg skylder gruppen at drøfte det med dem igen, siger han.

Gruppeformanden synes, det er vigtigt, det bliver understreget, at der ikke må bygges på de nuværende baner.

- Hvis man fra begyndelsen har muligheden, så er det også nemmere at få adgang til det. Men hvis man starter med at sige, at der kan ikke bygges på fodboldbanerne, så er det sværere at lave om på. I bund og grund vil vi allesammen gerne have boliger på området dernede. I Konservative vil vi bare sikre os, at banerne ikke bliver ramt, siger Jørgen Johansen.

Plads til både og

Ifølge borgmester Karsten Längerich (V) har de øvrige partier forsøgt at imødekomme Konservatives bekymringer ved at ændre i protokollen, så det nu hedder, at man går i gang med at lave helhedsplanen »jævnfør planstrategien«.

- Det har vi gjort for at bygge bro til Konservative, for de støtter også Planstrategien. Jeg har i hvert fald ikke hørt dem sige, at de ikke støtter den. Så som jeg ser problematikken, går diskussionen på, hvordan det skal skrives. Det drejer sig i virkeligheden om eventualiteter, siger han og understreger, at man også i Venstre mener, at fodboldbanerne skal bevares.

- Vi skal lave en helhedsplan, der både giver mulighed for idrætsbaner og boliger. Det, tror jeg, alle er enige om. Det er vigtig at der bliver plads til begge dele, og det er det, vi lægger op til. Det er ikke tanken, at der skal ske noget med fodboldbanerne, siger borgmesteren, som håber, at Konservative stemmer for helhedsplanen på byrådsmødet den 21. januar.

- Jeg synes jo, at alle skal være med, når vi laver en helhedsplan for sådan et relativt stort område. Alle skal have mulighed for at disponere over, hvad der så ske.

Ifølge Planstrategien planlægger kommunen med at bygge op til 230 boliger på området. Karsten Längerich oplyser, at boligerne primært skal bygges der, hvor flygtningepavillonerne ligger og har ligget, hvilket er på den anden side af fodboldbanerne.

arrow Debat: Venstre vil sikre fodboldbanerne ved Møllemosen
18. januar 2021 kl. 11:48 Opdateret: kl. 10:54
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?