17. december 2018
Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester giver koncert i Engholmkirken den 9. december klokken 16.
Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester giver koncert i Engholmkirken den 9. december klokken 16.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Juleharmonimusik i Engholmkirken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Juleharmonimusik i Engholmkirken
Allerød - 07. december 2018 kl. 02:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lyngby-Taarbæk Harmoniorkesters traditionelle julekoncert finder i år sted i Engholmkirken. Orkesteret har til den lejlighed allieret sig med den unge, prisvindende oboist Caroline Savickiene, som er i Danmark i en kort pause fra sin masteruddannelse ved konservatoriet i Vilnius. Hun er ved koncerten solist i »Variationer for Obo og Harmoniorkester«, der er komponeret af Nikolaj Rimskij-Korsakov over et tema af Mikhail Glinka.

Der er yderligere russisk musik på programmet, når orkestret tager livtag med Pjotr Tjajkovskij's finurlige »Nøddeknækkersuite«, og rejsen til Østeuropa fuldendes med den smukke Largo fra Anton Dvorák's Symfoni nr. 9, bedre kendt under navnet »Fra den ny verden«.

I anledning af julen spiller orkestret desuden en koncertsuite fra animationsfilmen Polar-ekspressen fra 2004, ligesom publikum kan nynne med på de kendte julesange i Leroy Andersons klassiske potpourri »A Christmas Festival« samt mærke julestemningen snige sig ind under de indlagte fællessalmer. Der er altså lagt op til en hyggelig eftermiddag i orkesterets selskab. Det hele syres af chefdirigent René Bjerregaard Nielsen, der også står for de musikalsk anekdoter undervejs.

Man kan høre koncerten søndag den 9. december klokken 16, og billetter til 50 kroner kan købes ved indgangen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk