20. oktober 2019
Der var stor opbakning til Allerød Kommunes første iværksættertræf. Foto: Allerød Kommune
Der var stor opbakning til Allerød Kommunes første iværksættertræf. Foto: Allerød Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Iværksættertræf var et hit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Iværksættertræf var et hit
Allerød - 25. juni 2019 kl. 05:21
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerød Kommune har arrangeret sit første Iværksættertræf, og omkring 50 lokale iværksættere mødte op til arrangementet, der var kommet i stand i samarbejde med Copenhagen Business Hub (det tidligere Erhvervshus Hovedstaden).

De fremmødte fik blandt andet et indblik i det nye erhvervsfremmesystem og i dannelsen af et iværksætternetværk, ligesom de fik mulighed for at drøfte, hvordan iværksætterkulturen generelt kan styrkes i Allerød.

Forretningsudvikler Susanne Krogh Petersen fra Copenhagen Business Hub, fortalte om nogle af de mange tilbud, de har til iværksættere.

- Vi har godt 70 workshops om alt fra SoMe-marketing til ansættelse af første medarbejder, økonomistyring og så videre. Ved at deltage i de her arrangementer, kan I få rigtig god viden til at fortsætte jeres rejse som iværksættere. Der er rigtig meget at komme efter, og det er fuldstændig gratis. I kan også få personlig sparring ud fra specifikke kompetencer, I efterspørger. For vores ypperste opgave er at coache jer til at træffe de rigtige beslutninger, fortalte hun.

En af de fremmødte var Christina Elver Mørk, der er olivenolie-sommelier, og hun havde en særlig forhåbning til iværksættertræffet. Nemlig muligheden for at skabe netværk.

- Jeg synes, det kunne være godt at få etableret et iværksætternetværk, hvor vi kan hjælpe og samarbejde med hinanden. Ofte har vi brug for at vidensdele med andre i samme situation, og selv om Susanne har været rigtig god til at give det rette overblik og styre mig i den rigtige retning, kan et kollegialt netværk gøre noget andet. Jeg er altid på udkig efter et godt netværk, sagde hun.

Mette S. Nielsen er erhvervskonsulent i Allerød Kommune, og hun glædede sig over, at så mange var mødt op.

- Et af formålene med Iværksættertræffet er at få et kig ind i iværksættermiljøet i Allerød og få input til, hvordan vi kan styrke iværksætterkulturen i Allerød. Derfor er det også glædeligt, at opbakningen har været så stor. Og der er allerede søsat flere initiativer for at styrke kommunikationen og netværksmulighederne, herunder en lokal LinkedIN-gruppe for iværksættere og en arbejdsgruppe, der vil se på netværksbehovet, siger hun.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede