Høringsstorm om ny planstrategi

<p>Borgerne i Allerød har været meget interesseret i at give deres mening til kende om kommunens kommende planstrategi, der skal danne rammerne for, hvor og hvordan kommunen skal bygge ud de kommende år. Ifølge kommunens kommunikationsafdeling er der kommet over 500 høringssvar til planstrategien, og langt de fleste &#8211; omkring 400 &#8211; handler om den grønne græsrabat, der løber langs med hele Rønneholt Parkvej. Kilen er ligesom flere andre steder udpeget som områder, hvor der kan bygges boliger i fremtiden.</p>