22. marts 2019
Jens Thage læste historie på Aarhus Universitet, men skiftede, da han var blevet bachelor, til en officersuddannelse i hæren. Det har han ikke fortrudt. Foto: Forsvarsakademiet
Jens Thage læste historie på Aarhus Universitet, men skiftede, da han var blevet bachelor, til en officersuddannelse i hæren. Det har han ikke fortrudt. Foto: Forsvarsakademiet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Droppede universitetet til fordel for uniformen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Droppede universitetet til fordel for uniformen
Allerød - 15. marts 2019 kl. 04:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag den 15. marts er der frist for at søge ind på en videregående uddannelse under kvote 2, og dermed skal tusindvis af unge tage en beslutning om deres fremtidige uddannelse. For fire år siden droppede Jens Thage universitetet til fordel for en lederuddannelse i Forsvaret, og i dag arbejder han som delingsfører i Den Kongelige Livgarde i Høvelte.

arrow Læs også: Flere vil være ingeniører i Kalundborg

Sammen med en række andre bachelorer begyndte han i 2015 på en helt ny lederuddannelse, der inviterede bogormene ind i Forsvaret. De blev dermed de første med en civil bacheloruddannelse, der blev optaget på officersuddannelsen som kadetter. Og for 27-årige Jens Thage var den lovede lederstilling med til at trække ham fra historie-studiet på Aarhus Universitet til lederuddannelsen i Forsvaret.

- Værdien i at tage en uddannelse i Forsvaret ligger ikke kun i selve uddannelsen, men i det faktum, at du rent faktisk kommer direkte ud i en lederstilling. Og så blev jeg tiltrukket af, at man i en meget tidlig alder får et ekstremt stort ansvar. Det er unikt for Forsvaret, synes jeg, siger Jens Thage, der blandt andet derfor besluttede at sende ansøgningen af sted.

Fra første dag mærkede Jens Thage og de øvrige kadetter omvæltningen fra det civile liv til livet som soldat. Blandt andet var studieturen skiftet ud med en ti måneder lang militærskoling på sergentskolen.

- Den største omvæltning ligger klart i, at du ikke længere styrer din egen hverdag på samme måde, som man gør på universitetet. Man er underlagt meget faste rutiner og en struktureret hverdag med fart på. Bare det at være omgivet af andre mennesker døgnet rundt er voldsomt i starten. Men uanset om man har været i militæret før eller ej, så falder man hurtigt til, fordi man meget hurtigt danner relationer og hjælper hinanden igennem hverdagen, siger Jens Thage.

Men også på det faglige plan oplevede Jens Thage en markant forskel i forhold til universitetets undervisningssystem, hvor alt var teoribaseret og skulle dokumenteres med empiri.

- Undervisningen i Forsvaret er meget mere konkret, fordi de teorier, man lærer, straks skal bruges i praksis. Du får noget viden om et emne, derefter skal du ud og gennemføre det hele, og først da lærer du virkelig, hvad lektionen handlede om, siger han.

En af de bærende kræfter inden for udviklingen af de ny officersuddannelser i Forsvaret er Nicolas T. Veicherts, som er chef for Hærens Officersskole og har fulgt de nye kadetter i hele forløbet.

- Det, der kendetegner forsvarets ledere efter officersuddannelsen, er, at de både ved noget om ledelse og kan noget om ledelse. Og at de kan eksekvere. Det lærer de på Hærens Officersskole, der i 150 år har været en smeltedigel af teori og erfaring for kadetter med alle mulige forudsætninger, siger han.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag.

arrow 51.622 kvote 2-ansøgere vil ind på videregående uddannelser
15. marts 2019 kl. 14:49 Opdateret: kl. 14:50
arrow Snart flere boliger til studerende
15. marts 2019 kl. 07:02 Opdateret: kl. 08:22
arrow Bliv politibetjent eller kadet
14. marts 2019 kl. 16:00 Opdateret: kl. 10:48

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede