10. maj 2021
Et flertal i byrådet giver Pankas dispensation til at overdække blandt andet sit blandetårn og optræksbanen på asfaltværket i Farremosen. Foto: Allan Nørregaard
Et flertal i byrådet giver Pankas dispensation til at overdække blandt andet sit blandetårn og optræksbanen på asfaltværket i Farremosen. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er argumenterne: Derfor får asfaltgigant lov at bygge højere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er argumenterne: Derfor får asfaltgigant lov at bygge højere

Et flertal i Allerød Byråd godkendte torsdag aften, at virksomheden Pankas får dispensation til at bygge sin inddækning af asfaltanlægget i Farremosen.

Allerød - 25. februar 2021 kl. 22:25
Af Janne Mulvad

»Der er usikkerheder ved begge forslagene. Som sagen står juridisk, er det dog samlet set kommunens advokats vurdering, at der er størst sandsynlighed for, at lugtgenerne begrænses hurtigst, såfremt der meddeles en dispensation«.

arrow Læs også: Pankas-dispensation giver hovedbrud

Sådan lyder hovedbudskabet i et notat til byrådet, blev lagt delvist frem ved torsdagens byrådsmøde, hvor spørgsmålet om en dispensation til Pankas inddækning skulle endeligt behandles.

Inden byrådsmødet var der flertal for dispensationen i teknik-, erhvervs-, plan-, og miljøudvalget, som på et ekstraordinært udvalgsmøde behandlede sagen efter flere udsættelser, og sendte sagen videre til byrådet. Et splittet byråd, som på den ene side ønsker at standse lugtgenerne, men også læner sig op af en politisk historik.

- Der er ingen, der formodes at blive forstyrret af skygger og indblik, så vi kunne passende give mulighed for Pankas' byggeri, indledte Miki Dam Larsen (S) en timelang debat om sagen.

- Men der er også en politisk historik. Vi blev spurgt i 2017, om vi ville give dispensation. Det sagde alle nej til, for der var ingen grund til at give dispensation. Nu står vi i en situation, hvor vores princip støder sammen med et princip om at beskytte naboerne. Anbefalingen fra advokaten er klar og tydelig. Sagligt og politisk tænker jeg, at sagen er meget klar. Vil vi tilgodese de nærmeste borgere og reducere luftgener, så skal vi muliggøre den her inddækning. Vi skal huske sagens essens, på trods af den politiske historik, sagde han.

Også Enhedslistens Rasmus Keis Neerbek ønskede den pragmatiske løsning.

- Pankas lugter. Det er der ingen tvivl om, og det skal stoppe lige nu. Generne som naboerne oplever fra lugten er langt større, end de gener, som en dispensation fra højdekravet vil give. Bolden er nu spillet over til Pankas, og nu har de bare at levere på lugten, sagde han.

Borgermødet i 2017

De fem konservative medlemmer af byrådet stemte som de eneste imod at give dispensationen, og holdt dermed fast i den modstand, K har haft hele tiden.

- Pankas var bekendt med de rammer lokalplanen fastlægger, da de anlagde fabrik i Farremosen, sagde Martin Wolffbrandt (K), som mindede om borgermødet i 2017, hvor der i følge ham var enighed i byrådet om ikke at give dispensationer i Farremosen.

- I Det Konservative Folkeparti står vi ved, hvad vi har lovet. Ingen dispensationer i Farremosen. Ingen rysten på hånden. Vi holder, hvad vi har lovet. Derfor stemmer vi nej til ansøgningen om dispensation, sagde han.

Merete Them Kjølholm (R) sagde, at uanset om der var enighed om det tilbage i 2017, burde det ikke have betydning i dag.

- Det kan godt være, der var nogen partier der sagde, at man ikke vil give dispensation. Men sagen er, at det kan man ikke sige. Det er efter min vurdering ulovligt, for så har man afgjort en sag før den bliver sagsbehandlet. Vi har retsprincipper, vi skal efterleve her i landet. Herunder, at virksomheder har ret til at søge dispensation og få deres sag behandlet. Så hvis det var det, der blev sagt i 2017, så har det været noget vrøvl, sagde hun.

Mest udfordrende sag

Borgmester Karsten Längerich (V) spurgte da også ind til, om princippet om ikke at dispensere skulle gælde for alle virksomheder i Allerød.

Til det svarede Lars Bacher:
- Den her sag er jo ret enestående i kommunen. Det er den mest miljømæssige udfordrende virksomhed, vi har. Vi kan nok godt finde andre. Men selvfølgelig skal man tage sådan noget fra sag til sag. Men der må være specielt hårde krav til sådan en virksomhed, sagde han.

Lisbeth Skov (V) mindede om, at der i maj 2020 blev givet en dispensation i Farremosen, da et teknikhus stod 58 centimeter forkert i forhold til lokalplanen.

- Jeg kørte ud til Farremosen for at se teknikhuset, og jeg kunne selv se, at det ikke ville give mening at undlade at give dispensation, for teknikhuset skulle rives ned og genopbygges. Jeg mener, det var fornuftigt at give dispensationen, sagde hun, som også har været i Farremosen i denne omgang.

- Jeg ville danne mig et indtryk af, hvad generne vil være for naboerne, hvis det bliver 1,16 meter højere. Jeg og Venstre stemmer for en dispensation. Vi skal reducere lugtgenerne mest og hurtigst muligt. Vi ville ikke stemme for, hvis det havde en negativ effekt på miljøet. Men i denne sag er det en forbedring af miljøet af give dispensation, sagde hun.

Konservative fortsatte med at tale imod dispensationen.

- Jeg føler, vi bliver kørt rundt i manegen af Pankas. Hvorfor har de ikke fra starten lavet en inddækning, når de vidste, at det var den bedste og eneste måde at reducere lugtgener? Var det fordi Pankas gik efter den billigste løsning?, spurgte Axel Nielsen (K).

Aktionærer må betale

Erik Lund (K) hæftede sig ved, at den 1,16 meter for høje løsning ifølge Pankas er den eneste løsning, der ikke vil gå ud over værkets effektivitet.

- Pankas har jo sagt, at de kan overdække den inden for lokalplanens rammer. Det betyder så, at værkets ydeevne bliver mindre. Det må de så leve med. De har bevist bygget et anlæg uden ovedækning, et anlæg, der lugter mere, end det må. Jeg mener, det bedste er at sige nej til dispensationen og bede dem komme med en løsning inden for lokalplanens bestemmelser, sagde han, og Lars Bacher (K) supplerede argumentet:

- Pankas er en professionel virksomhed, der må have styr på tingene. Derfor må det være deres aktionærer, der betaler for, at lokalplanen overholdes, sagde han.

Miki Dam Larsen kaldte det både urimeligt, unødvendigt og useriøst at bede om at få flere løsninger på boret.

- Vi har set på mulighederne. Der kommer ikke noget nyt op. Nu er det på tide at vi tager hensyn til naboerne og får en afklaring på det her, sagde han.

Problemet bliver ikke løst

Viggo Janum (Vores Allerød), understregede, at han var imod at give dispensationen, men fordi hverken han eller Vores Allerød kommer til at sidde i byrådet i næste periode, undlod han at stemme.

- Problemerne med Pankas vil ikke ophøre, uanset om vi giver en dispensation eller ej. De vil fortsat være problematiske at have i kommunen, selv om de har placeret sig lovligt i kommunen. Det tidligere byråd har aktivt besluttet et plangrundlag, der åbner op for betonknusning, asfaltværker og lignende virksomheder. Og de her problemer bliver ikke afklaret i denne byrådsperiode, de rækker langt ind i den næste, sagde han.

arrow Tygger på dispensation til Pankas
09. februar 2021 kl. 06:51 Opdateret: kl. 15:57
arrow Ugentlige tilsynsbesøg på asfaltfabrik
04. januar 2021 kl. 06:41 Opdateret: kl. 00:37
arrow Byråd stiller krav til lugtende asfaltfabrik
31. december 2020 kl. 08:12 Opdateret: kl. 21:42
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?