31. juli 2021
Greta Jensen på græsstykket bag ved sin bolig, hvor det, ifølge den 79-årige ældreboligbeboer, er gået gevaldigt ned ad bakke med slåningen.
gallery icon

Se billedserie

Greta Jensen på græsstykket bag ved sin bolig, hvor det, ifølge den 79-årige ældreboligbeboer, er gået gevaldigt ned ad bakke med slåningen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Greta er utilfreds med græsslåningen: Det er ikke til at leve med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Greta er utilfreds med græsslåningen: Det er ikke til at leve med
Allerød - 19. juni 2021 kl. 06:55
Af Tekst og foto: Martin Stokkebro Moestrup

Grønnehegn er en lille stikvej i det centrale Lillerød med 18 ældreboliger på. De ligger tæt på indkøb, med skoven i baghaven og biblioteket som nabo.

I Grønnehegn 1 har Greta Jensen boet i en toværelses ældrebolig de sidste tre år. Det er hun glad for. Faktisk er det hendes drømmebolig, hvilket hun også fortalte kommunens repræsentant, dengang denne ringede og fortalte Greta Jensen, at hun havde fået den.

I dag får den 79-årige tidligere gårdejer fra Jylland tiden til at gå med blandt andet at passe hendes vandrende pinde, to akvarier med fisk i og sit udendørs fuglebur med 16 undulater i.

Greta Jensen har en lille baghave, og bag den løber et lille smalt stykke fællesareal for ældreboligerne med grønt græs og flotte buske og små træer, mange af dem blomstrende i øjeblikket. Det er stykket med grønt græs, som hun har inviteret Allerød Nyt ud for at se. Hun mener nemlig, at det er gået voldsomt ned ad bakke med græsslåningen i denne sæson.

"Ikke til at leve med"

"Der er kommet en ny til i år. Hun slår græsset med en alt for høj højde på klipperen. Det er noget forfærdeligt svineri, og man kan ikke gå i det, uden at det hænger fast i ens sko. Folk får jo huset fuld af græs og får måske først fjernet det, når hjemmehjælperen kommer," siger hun og peger rundt på, hvor det klippede græs ligger i gule klumper på det smalle stykke plæne, der løber bag Grønne Hegn 1, 3 og 5 og grænser op til Allerød Bio.

Det er torsdag, da Allerød Nyt kommer forbi, og ifølge Greta Jensen er det en uge siden, at græsset sidst blev slået. Men frekvensen er hver 14.-16. dag. Det plejede at være en gang om ugen, siger hun.

Græsset ligger i gule klumper efter slåningen for en uge siden.

"Se hvor smukt her er herude," siger hun og peger rundt på de blomstrende buske.

"Folk plejer at nyde det. Men det her er ikke til at leve med. Det er grotesk," siger Greta Jensen.

Biblioteket slår oftere

Det smalle stykke plæne fortsætter op forbi nummer 7, 9, 11, 13, 15, 17 og 19, men inden da er der en åbning over mod biblioteket. Stykket op mod nummer 7-19 er dermed "naturligt" forbundet med bibliotekets græsplæne og her slås græsset, ifølge Greta Jensen, ugentligt.

"Det er fordi bibliotekets gartner slår det. Det er kommunens prestige. De er ligeglade med os," siger hun.

Hun ved, at plejen af området har været i udbud før denne sæson.

"Det er for at spare penge. Det er salamimetoden," siger hun.

Greta Jensen har nu skrevet en mail til borgmester Karsten Längerich, hvori hun klager over situationen. Den fik hun svar på mandag i denne uge.

Det smalle stykke bag ældreboligerne er smukt beplantet og en nydelse for beboerne, men det høje græs og de efterladte græsrester gør, at de ikke kan bruge det, siger Greta Jensen.

"Det er rigtigt, at plejen af det grønne er overgået til et andet firma, som bl.a. kommer og slår græsset. Der bliver fulgt op på, om det sker, som det skal. (...) Der kan selvfølgelig ske smuttere for nye folk, men normalt vil de ikke have glæde af at lade græsset stå højt efter en slåning, da de så risikerer at skulle komme igen hurtigere," skriver borgmesteren.

Udlicitering

Ældreboligerne på Grønnehegn er en del af de kommunalt ejede lejeboliger i Allerød Kommune. De er siden 2014 blevet administreret af non-profit boligadministrationsselskabet Boligkontoret Danmark.

Indtil årsskiftet indebar kontrakten mellem selskabet og Allerød Kommune, at Boligkontoret Danmark også stod for pleje- og vintervedligehold af boligernes grønne arealer. Allerød Nyt har været i kontakt med Boligkontoret Danmark, der bekræfter Greta Jensens udsagn om, at de slog Grønnehegns græs én gang om ugen, da de stod for det.

I forbindelse med en ny administrationsaftale, og at administrationen skulle i udbud blev den udvendige vedligeholdelse som en del af en potentiel effektivisering taget fra og flyttet over i et særskilt udbud.

I arbejdsbeskrivelsen, der indgik i udbudet, og som Allerød Nyt har set, står der ikke noget krav om, hvor ofte græsset skal slås, men som tilstandskrav til brugsplæner står der, at "plænen skal fremtræde jævn og med en sammenhængende flade", og at højden på græsset skal være mellem 4 og 8 centimeter.

"Nu kommer der styr på det"

Udbuddet blevet vundet af det Vejle-baserede firma Forstas. Forstas har haft en underleverandør til at stå for græsslåningen, og det har leverandøren ikke gjort godt nok. Det erkender afdelingsleder i Forstas John Just Jensen.

"Vi har skiftet underleverandør derude i sidste uge, fordi vi ikke har været tilfredse med resultatet, så nu skulle der komme styr på det," siger han.

Hvad var det specifikt, I ikke var tilfredse med?

"Vi var ikke tilfredse med, at der ikke blev slået nok. Nogle gange er én gang om ugen ikke nok, hvis det eksempelvis regner og er varmt. Kommer der en stor skylle i weekenden, kan græsset vokse med fire centimeter på en dag. Lige nu, hvor det er tørt, vokser det slet ikke. Det skal underleverandøren have styr på, men det er selvfølgelig vores ansvar, og det er derfor, at vi har skiftet," siger John Just Jensen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?