13. april 2021
En af fordelene ved et bofællesskab er ifølge gruppen, at man kan være fælles om eksempelvis køkkenhave, dyrehold, værksted og værktøj, dele(el)biler, bålplads og øvelokale. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

En af fordelene ved et bofællesskab er ifølge gruppen, at man kan være fælles om eksempelvis køkkenhave, dyrehold, værksted og værktøj, dele(el)biler, bålplads og øvelokale. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Goddag eller farvel? 2021 afgør bofællesskabsgruppes fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Goddag eller farvel? 2021 afgør bofællesskabsgruppes fremtid

En lille gruppe ildsjæle er gået all-in på at få oprettet et bofællesskab i Allerød. Enten lyder startskuddet i år, eller også lyder det slet ikke

Allerød - 03. april 2021 kl. 07:07
Af Martin Stokkebro Moestrup

Kimen blev lagt med en snak i toget hjem fra Tivoli i København i 2017. Stille og roligt blev drømmen bygget op, og man holdt borgermøde med politikere og 250 deltagere i 2019. Siden da gik gassen af ballonen.

"Vi var kørt sur i det," siger Jakob Høgsbro.

"Toget var kørt," siger Inge Hansen.

Men så kom socialdemokraterne Jesper Holdflod Pallesen og Miki Dam Larsen med et debatindlæg, der fik meget opmærksomhed. Her foreslog de, at bygge et bofællesskab på markerne nord for Sortemosevej ved Allerød Privatskole.

Det gentændte gnisten for Bofællesskabsgruppen i Allerød, hvor tanken nu er: Der er politisk bevågenhed, der vokser bofællesskaber op (flere er allerede etableret) i kommunerne omkring os, lad os forsøge, om vi kan ramme med det sidste skud i bøssen.

Præmissen er klar: Enten kommer der i 2021, hvor der blandt andet er kommunalvalg til efteråret, en konkret grund, hvor der er et reelt grundlag for at starte et bofællesskab, eller også går foreningen i sig selv, hvorefter medlemmerne vil opsøge bofællesskaber andre steder.

"Hvis ikke der sker noget ved årskiftet, er vi rykket videre," siger Lisette F. Thamdrup.

Fra venstre mod højre: Inge Hansen, Jakob Høgsbro og Lisette F. Thamdrup. Foto: Kenn Thomsen

"Ud af kommunen", understreger Jakob Høgsbro.

Ærgrelse over Sortemose-debat

Lisette F. Thamdrup, Inge Hansen og Jakob Høgsbro har fredag formiddag sat Allerød Nyt stævne hjemme hos sidstnævnte. De tre udgør halvdelen af de seks husstande, der udgør Bofællesskabsgruppen i Allerød.

De har nu arrangeret møder med politikere fra kommunens tre største partier (V, S og K) og har allerede holdt det første - forrig mandag med socialdemokraterne. Derfor er de også tændte på idéen om området ved Sortemosen, og de ærgrer sig i den forbindelse over dele af debatten, der opstod i kølvandet på indlægget fra Jesper Holdflod Pallesen og Miki Dam Larsen. Mange borgere udtrykte nemlig, særligt på Facebook, utilfredshed med, at man ved at inddrage markerne ville bygge i naturen.

"For det første er marker ikke tilgængelig natur. Men kommentarerne gjorde mig også ked af, at folk siger nej til noget, de ikke ved, hvad er," siger Jakob Høgsbro.

"Det er ærgerligt, hvis folk føler, de mister noget i forhold til at forestille sig, hvad de kan få," siger Lisette F. Thamdrup.

Ingen lukket fest

Deres pointe er, at et bofællesskab ikke behøver at være en lukket fest for beboerne, men at det kan være et område, der netop åbner sig op og inviterer folk inden for. Med andre ord vil de ikke "hække", men være inkluderende, som Lisette F. Thamdrup formulerer det.

"Eksempelvis kunne man forestille sig, hvis beliggenheden blev ved privatskolen, at skolen kunne have nyttehaver hos bofællesskabet og lave mad i vores fælleskøkken. For mig personligt er relationerne det, der måske trækker allermest. Jeg tror, et bofællesskab vil tiltrække ildsjæle med en skaberkraft både indadtil og udadtil. Vi kan jo ikke lade være," smiler Lisette F. Thamdrup, der blandt andet også er formand for foreningen Dæmpegårds Venner, der arbejder for at redde den gamle skovriddergård i Tokkekøb Hegn.

Jakob Høgsbro supplerer:
"Man kan jo være specifik i en lokalplan, der skulle tillade et bofællesskab og simpelthen kræve, at det i dets udformning åbnede op og inddragede folk udefra. Derudover kender jeg til flere bofællesskaber, der afholder eksempelvis koncerter og festivaler, æblepresning eller legedage netop for at være inkluderende," siger han.

Og hvordan ville et bofællesskab egentlig se ud ifølge Bofællesskabsgruppen i Allerød? Det er blandt andet også det, jeg har sat de tre i scene for at finde ud af.

Altid nogle at gå tur med

Et af kriterierne er en aldersmæssig spredning blandt beboerne. Lisette F. Thamdrup og Jakob Høgsbro og deres respektive ægtefæller har børn, der enten lige er, eller er på vej til at flyve hjemmefra. Inge Hansen er en generation over dem. De har ikke småbørnsfamilier i gruppen, men det er der en naturlig forklaring på.

"Det er et bevidst valg, at vi har lavet en lille gruppe, indtil vi finder en konkret grund. Og børnefamilier kan ikke vente tre-fire-fem år. De skal have en løsning nu. Men vi er ikke i tvivl om, at vi ville kunne få børnefamilier med, hvis vi havde noget konkret," siger Jakob Høgsbro.

Aldersspredningen vil sikre, at der altid er nogle hjemme, det fordrer en løbende udskiftning i fællesskabet, og diversiteten sikrer, ifølge de tre, en optimal social stimuli.

Hvis ikke det lykkes at finde en grund i 2021. vil medlemmerne af Bofællesskabsgruppen i Allerød højst sandsynligt finde bofællesskaber uden for kommunen. Foto: Kenn Thomsen

"Jeg havde en oplevelse, hvor en af mine venner fik en voldsom kræftsygdom, som han døde ret hurtigt af. Ham og hans kone boede i bofællesskab, og den måde fællesskabet støttede op om hans kone, kom med mad til hende, sad ved hans side, når hun havde brug for en pause, og i det hele taget bar hende igennem det, den var fantastisk og en årsag til, hvorfor mig og min kone gerne vil i bofællesskab.

For Inge Hansen, der først blev medlem af gruppen, et halvt år efter den var startet, har der gennem flere år været tænkt på fællesskab og vedligeholdelse af det sociale liv også på længere sigt.

"Der vil altid være nogle at gå en tur med. Det sociale er lige som fysisk aktivitet og en sund livsstil - det er simpelthen livsforlængende. Det er usundt at være alene, og corona har vist os, hvor alene man kan være - og det gælder også folk, der bor i par. Derudover er det også givende at kunne give til andre," siger hun.

"Det skal ikke være en sur pligt"

De tre har deres research i orden. Eksempelvis ved de, at der helst ikke må være under 21 husstande i et bofællesskab, da der så ikke skabes frihed til, at der kan opstå forskellige undergrupper i fællesskabet.

"Hvis vi er for få mennesker, kommer jeg til at stå alene med køkkenhaven," forklarer Lisette F. Thamdrup.

"Det kommer du ikke til," tilføjer Inge Hansen.

Omvendt bliver over 150 beboere for mange, fordi man så ikke vil kunne huske navnene på alle. Derfor satser de på 21-25 boliger beliggende omkring et stort fælleshus - som skal have et storkøkken, og ellers indrettes som et fælles hjem. Fællesspisning og fællesskabet er i det hele taget hjørnestenen, men:

"Det er ikke et kollektiv. Vi skal have hver vores hus og kunne lave mad hver for sig", siger Jakob Høgsbro.

"Vi er også private," siger Inge Hansen.

"Der vil også være livsfaser, hvor man ikke er så aktive i fællesskabet. Det skal ikke være en sur pligt," siger Lisette F. Thamdrup.

Ikke konkurrere med Lind og Risør

Om drømmen lykkes kræver politisk velvilje. De tre gruppemedlemmer er klar til at lægge nogle penge på bordet, men de kan ikke konkurrere økonomisk med en mark fuld af Lind og Risør-huse (typiske typehuse, red.), som de siger. 2021 vil således afgøre, om gruppen ender i et bofællesskab i Allerød.

Vi er så trætte af at skulle planlægge tid sammen. Nu vil vi bare være sammen," siger Jakob Høgsbro.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?