2. december 2020
Torbjørn Barfod i spidsen for nogle af de bekymrede naboer og med det 12 meter høje banner i baggrunden, der skulle markere højden på et treetagers byggeri. Foto: Jens Berg Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Torbjørn Barfod i spidsen for nogle af de bekymrede naboer og med det 12 meter høje banner i baggrunden, der skulle markere højden på et treetagers byggeri. Foto: Jens Berg Thomsen
Foto: Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glæde hos nabo til Peugeot-grunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glæde hos nabo til Peugeot-grunden
Allerød - 28. oktober 2020 kl. 17:22
Af Martin Stokkebro Moestrup

Han har haft lånt en kranbil med et 12 meter højt banner, han har haft baghaven fuld af politikere, og han har brugt rigtig, rigtig meget tid og søvnløse nætter på sagen om, hvorvidt Lillerød Boligforening skal bygge boliger i tre eller to etager på den gamle Peugeot-grund i Lynge.

Torbjørn Barfod er nabo til grunden, og Allerød Nyt har ringet til ham, efter nyheden om, at Lillerød Boligforening har sendt et nyt skitseforslag til Allerød Kommune, hvori man bygger i to plan i stedet for tre og dermed når en max højde på byggeriet på 8,5 meter mod 12 meter.

"Vi er rigtig glade for, at det er kommet hertil, og at man har lyttet til os. Vi har set det nye projekt. Det ser fint ud som udgangspunkt og meget mere positivt end det andet. De har gjort, hvad de kunne for at imødekomme vores ønsker," siger han.

Han håber nu, at Lillerød Boligforening vil inddrage naboerne fremover i forbindelse med udviklingen af projektet.

I den forbindelse har han bemærket, at Lillerød Boligforening i en pressemeddelelse om sagen har skrevet, at "godt naboskab er en grundsten for os", og at det reviderede projekt er "en udstrakt hånd".

"En fremstrakt hånd kunne passende være et møde med os naboer. Der er stadig en del ubesvarede spørgsmål, som vi er spændte på, siger han.

Vil gerne mødes

Hos Lillerød Boligforening er man åbne over for et møde, men afventer i første omgang den politiske proces i form af ny lokalplan og tillæg til kommuneplan, der skal være på plads, før man kan gå i gang med byggeriet.

"Det er svært at diskutere ting, der ikke er konkrete. Når det er sagt, har vi ikke noget imod at mødes med naboerne og vise dem det nye projekt. De skal have lov til at komme med indvendinger, men det er Lillerød Boligforening, der er bygherre, ikke naboerne. Det lyder måske lidt kontant, og vi vil meget gerne det gode naboskab, siger Birthe Petersen, formand for Lillerød Boligforening.

Billede

Lillerød Boligforening vil gerne vise naboerne planerne for byggeriet på Peugeot-grunden i Lynge, men først når den politiske proces er færdig. Foto: Allan Nørregaard


Et indblik i lokalpolitik

Torbjørn Barfod lægger ikke skjul på, at det har været en hård proces at kæmpe mod det høje byggeri.

"Det har taget meget energi, og der har været søvnløse nætter. Huset er jo en del af min pensionsopsparing og ville, ifølge en ejendomsmægler jeg har været i kontakt med, falde 600.000 kroner i værdi, hvis der var blevet bygget i tre plan på nabogrunden. Samtidig har mit hus jo været usælgeligt i den periode sagen har stået på. Men vi har fået rigtig meget lokal opbakning, og det har vi været rigtig glade for," siger han.

Han har haft politikere fra alle partier i byrådet ude og se med deres egne øjne, hvordan et 12 meter højt byggeri ville påvirke ham. Oplevelsen har lært ham et og andet om, hvordan lokalpolitik fungerer.

"Det har været rigtig positivt, at alle ville lytte. Men jeg har været overrasket over, at selv om de fleste af de politikere, der har stået i min baghave, godt har kunnet se problemet, så har de ikke meldt rent ud efterfølgende. Man har hele tiden siddet og skulle tælle stemmer. Der har været for meget strategi og for lidt empati," siger Torbjørn Barfod.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?